Venstre vil have stamceller på dagsordenen

Dansk embryonal stamcelleforskning sidder fast i uvidenhedens kviksand. Derfor må politikerne til at sætte sig ind i, hvad det med embryonale stamceller handler om, og tage stilling til, om Danmark skal med på det stamcelle-højhastighedstog, der kører hurtigere end nogensinde.

Det mener forskningsordfører for Venstre, Malou Aamund.

"Der har nok været en kæmpe berøringsangst over for emnet hos politikerne. Det har både været kompliceret og etisk kontroversielt, og derfor har mange meldt hus forbi. Nu har jeg så forsøgt at sætte mig ind i, hvad det handler om, og jeg mener, at udviklingen kører så hurtigt på området, at vi er nødt til at finde ud af, om vi skal satse på stamcelleforskning eller ej," siger Malou Aamund, som erkender, at hun også selv hidtil har lukket øjnene for udviklingen.

Politikere må tage debat
Malou Aamund vil nu tage initiativ til at få diskussionen i gang i Videnskabsudvalget, og hun vil opfordre videnskabsminister Helge Sander (V) til at få en klokkeklar holdning til, om stamcelleforskning skal prioriteres eller ikke.  

Om muligt vil hun også gerne inddrage området som en strategisk prioritering ved næste års fordeling af globaliseringsmidler.

"Men først må vi have langt mere debat. Det er store sygdomme, der potentielt kan kureres med stammecelle-behandling, og det berører mange mennesker, så vi er nødt til at få det fulde overblik," siger Venstres forskningsordfører.

Men de danske politikere står fuldstændigt stille. Måske er det for kompliceret at forklare vælgerne.

Claus Yding Andersen
Stamcelleforsker

De store sygdomme
Forskning i embryonale stamceller kan ifølge seniorforsker Claus Yding Andersen fra Rigshospitalets Reproduktionsbiologisk Laboratorium, som er et af de eneste steder i Danmark, der beskæftiger sig med forskning i embryonale stamceller, bruges til at behandle sygdomme som Parkinson, Alzheimer, sukkersyge og blindhed. Og udviklingen går stærkt i øjeblikket, siger Claus Yding Andersen.

I USA afventer i hvert fald to stamcellefirmaer tilladelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA til at begynde kliniske forsøg inden for behandling af både lammelse og blindhed.

I Californien har myndighederne afsat tre mia. USD til embryonal stamcelleforskning, og Barack Obama har ifølge Claus Yding Andersen lovet at skrue op for den føderale finansiering til hele området, som fra centralt hold ellers har været næsten udtørret under præsident Bush på grund af den etiske diskussion.

I England har regeringsleder Gordon Brown i foråret fået gennemført verdens mest liberale lovgivning vedrørende embryonal stamcelleforskning, og i Sverige er de fulgt lige i hælene - både med lovgivning og penge, hvilket ifølge Claus Yding Andersen har betydet, at Novo Nordisk har flyttet et 100 millioner kroners forskningsprojekt til Sverige, fordi et svensk firma har udviklet insulinproducerende celler ud af embryonale stamceller.

Politikere har stået stille
Seniorforskeren fra Rigshospitalet har i adskillige år råbt op om den manglende danske stillingtagen - også over for politikerne.

"Men de danske politikere står fuldstændigt stille. Måske er det for kompliceret at forklare vælgerne. Men den dag, de samme vælgere står og efterspørger den stamcellebehandling, de kan få i udlandet, skal politikerne ikke kunne komme til mig og sige: Hvorfor sagde du ikke noget?" siger han.

For Malou Aamund rejser den hurtigflyvende udvikling på stamcelle-området en række lovgivningsmæssige, sundhedsøkonomiske, erhvervsmæssige og selvfølgelig etiske spørgsmål, som hun mener, at politikerne bliver nødt til at overveje i nær fremtid. 

For hvordan sikres danske patienters rettigheder, hvis de om ikke så mange år kan rejse til et andet land og blive behandlet med stamcelle-terapi? Og hvad koster det staten, hvis patienter begynder at valfarte til andre EU-lande for at få behandling, som vi ikke kan give i Danmark? Hvorfor skal vi ikke holde 100 mio. kroners forskningsprojekter i Danmark? Og hvordan tackler vi den etiske side af sagen med forskning i embryonale stamceller, som er taget fra befrugtede æg inden fosterstadiet?   

"Det er jo ikke en eller anden sindssyg fremtidsvision. Det er en behandlingsmetode, der måske er på markedet inden for få år. Vi er nødt til at forholde os til det og blive opdateret på udviklingen. Og hvis vi træffer beslutning om ikke at prioritere sådan et vigtigt område i Danmark, så skal vi i det mindste gøre det på et oplyst grundlag," siger Malou Aamund.