Danske tænketanke uden indflydelse

MAGT: Mens tænketanke i USA er stærke, får de danske tænketanke dumpekarakter i ny undersøgelse af det politiske magtspil.
Henrik Fogh Rasmussen bor i USA, hvor tænketanke har stor indflydelse. Herhjemme skal han ikke regne med, at hans far, statsministeren, lytter særlig meget til den ellers liberale danske tænketank CEPOS.
Henrik Fogh Rasmussen bor i USA, hvor tænketanke har stor indflydelse. Herhjemme skal han ikke regne med, at hans far, statsministeren, lytter særlig meget til den ellers liberale danske tænketank CEPOS. Foto: Altinget/Rasmus Nielsen

Af Bente Dalsbæk

Når journalister og politikere skal vurdere, hvem der har mest indflydelse i det politiske magtspil, er man rimeligt enige om, at det har journalisterne.

Man er lige så enige om, at tænketankene til gengæld ingen indflydelse har på det politiske magtspil, fremgår det af en undersøgelse fra Center for Journalistisk på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen er foretaget blandt folketingspolitikere og journalister på Christiansborg, som er blevet spurgt om, hvilke aktører der har størst indflydelse på den politiske dagsorden. Undersøgelsen viser entydigt, at det har de politiske journalister. Til gengæld får tænketankene dumpekarakter i disciplinen politisk indflydelse.

Fakta

Tænketanke i Danmark:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - tænketank for fagbevægelsen

SOPHIA - tænketank for pædagogik og uddannelse

CEPOS - liberal tænketank

CONCITO - miljøtænketank

CEVEA - centrumvenstre tænketank

Dertil Etisk Råd og Socialforskningsinstituttet, som anses for at være offentlige tænketanke.


Kilde: Altinget.dk

"Det kan skyldes, at de få danske tænketanke, vi har, arbejder ud fra et veldefineret ideologisk udgangspunkt. Det betyder, at der er risiko for at blive opfattet som om, at facit er givet på forhånd, og det kan igen betyde, at der opstår en reservation overfor at bruge dem," siger professor Erik Albæk, der har lavet undersøgelsen, til Altinget.dk. 

Bundplaceringen står i skarp kontrast til tilsvarende tænketanke i USA, hvor flere af de ca. 1.100 registrerede tænketanke nyder anderledes respekt og kan dokumentere direkte indflydelse på den førte politik i USA. Bill Clintons velfærdsprogram kom eksempelvis fra The Manhattan Institute, ligesom Bush hentede sit markedsorienterede miljøprogram fra tænketanken PERC.

Det enkelte folketingsmedlem kan ikke på samme måde som tidligere være producent af gode ideer. Du skal være enig med din gruppe og din partiformand. Ellers er det konflikten, der er historien, og ikke den gode idé. Derfor er tænketanke som vores vigtige som et supplement og overbygning til det politiske system.

Jens Jonatan Steen, Direktør, Cevea

Kamp om ideer
Hos den nye centrum-venstre-tænketank CEVEA, der så dagens lys tidligere i år, er man ikke enig i de danske tænketankes bundplacering:

"Jeg mener slet ikke, at tænketankenes indflydelse kan være målbar på den måde. Det her er en kamp om ideer, og den vindes ikke her og nu og slet ikke frem mod næste folketingsvalg. Den vindes på 50 år eller mere. Det, vi skal gøre, er at inspirere til en ny kultur og en ny tankegang," siger direktør i CEVEA Jens Jonatan Steen.

Medlem af bestyrelsen i den liberale tænketank CEPOS Christopher Arzrouni mener til gengæld, at en tænketank også skal arbejde for målbar indflydelse her og nu:

"Vi opfatter os selv som en rigtig policy tænketank, og vi tænker både på den korte og den lange bane. Vi vil både have indflydelse nu og samtidig arbejde med langsigtede løsninger. Når CEVEA siger, at det kan tage 50 år at få indflydelse, dækker de sig bare inde under, at jo mere langsigtede ens planer er, desto mere varm luft kan man slippe ud. Man må også stå til ansvar for konkrete gennemarbejdede forslag, hvis man vil tages alvorligt," siger Christopher Arzrouni.

Tænketanke er nødvendige
Den store uenighed til trods er ingen i de to tænketanke i tvivl om deres egen nødvendighed.

"Vi er nødvendige, fordi det partipolitiske system har svigtet og er blevet mere efterspørgselsstyret. I dag handler politik om, hvad meningsmålingerne viser, om damage control og om 'dagen og vejen'-politik", siger Jens Jonatan Steen og peger også på, at medierne i dag er mere konfliktorienterede, hvilket har mindsket råderummet for politikerne:

"Det enkelte folketingsmedlem kan ikke på samme måde som tidligere være producent af gode ideer. Du skal være enig med din gruppe og din partiformand. Ellers er det konflikten, der er historien, og ikke den gode idé. Derfor er tænketanke som vores vigtige som et supplement og overbygning til det politiske system," konkluderer Jens Jonatan Steen.

Christopher Arzrouni mener, at CEPOS' styrke er, at tanken er uafhængig:

"Vi er villig til at tage diskussionen med alle - i princippet vil vi gerne skælde alle ud, og gør det også. F.eks. er vi nogle af den siddende regerings skarpeste kritikere. For os er det afgørende, at vægten er på faglighed - det kan godt være, man er uenig med os, men der skal ikke være en finger at sætte på det faglige grundlag, vi udtaler os på," siger Christopher Arzrouni og fortsætter: 

"I det sekund, de borgerlige er i opposition igen, og ikke har hele regeringsapparatet bag sig, så vil vores muligheder for indflydelse også stige. Men tag ikke fejl - vi ville hjælpe selv Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten med at fremme vores ideer," griner Christopher Arzrouni, der peger på, at CEPOS - ligesom Enhedslisten - har kritiseret hjælpepakken til Roskilde Bank.

Bente Dalsbæk er jurist, foredragsholder, forfatter og freelancejournalist.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christopher Arzrouni

External Affairs Manager, Philip Morris
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)

Jens Jonatan Steen

Chef for Politik og Udvikling, Socialdemokratiet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 2008)

Erik Albæk

Professor, Center for Journalistik, Syddansk Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1982), ph.d. (Aarhus Uni. 1988)