Forlig genindfører behandlingsgaranti

Sent mandag aften lykkedes det at indgå aftale om finansloven. Regeringen og DF har sammen med Liberal Alliance lagt budgettet for den danske stat for 2009.
Dette år har sundhed fået et løft, og aftalen omfatter en bonuspulje på 100 millioner kroner, der skal sikre genindførelsen af behandlingsgarantien, oplyser parterne.
Desuden er der på næste års finanslov afsat 250 millioner til lægeklinikker og lægehuse i provinsen, ligesom der bliver indsat helikoptere i beredskabet fra 2011.
Samlet er der afsat godt 2 mia. kr. til sundhed næste år. Ud over bedre behandling af livstruende sygdomme og bedre behandlingsforløb for kronisk syge sætter aftalen fokus på bl.a.:
- Kortere ventetider på de behandlinger, der blev hårdest ramt under forårets konflikt
- Nære sundhedstilbud og et stærkt præhospitalt beredskab i udkantsområder
- Øget medicinsikkerhed med et Fælles Medicinkort
250 mio. kr. fra kvalitetsfonden går til bedre løsninger i udkantsområder med store afstande. Pengene målrettes det præhospitale område - f.eks. skadesklinikker og lægehuse med det nødvendige specialiseringsniveau.
Yderligere 100 mio. kr. går til etablering af en lægehelikopterordning for at øge befolkningens tryghed, bl.a. på øer og i udkantsområder.
80 mio. kr. sættes af til øget medicinsikkerhed, hvor oplysninger om patienternes medicin automatisk overføres og gemmes i en fælles national service.
Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (K) glæder sig i en pressemeddelelse over resultatet af finanslovforhandlingerne:
"Jeg er rigtig godt tilfreds med, at sundhedsområdet står så stærkt i finanslovpakken. I juni afsatte vi 1,6 mia. kr. ekstra til sundhed i økonomiaftalen. I dag har vi afsat yderligere store beløb til sundhedsområdet - ikke mindst til kortere ventetider og et stærkere lokalt sundhedsberedskab," siger han.
Men selvom der fra Dansk Sygeplejeråd er tilfredshed med opprioriteringen af området, så undrer formanden sig over, at man ikke har sikret, at sygeplejerskerne kan få udbetalt overarbejde.
"Det er naturligvis positivt, at regeringen giver regionerne mulighed for at sikre, at ventetider kommer ned igen. Men hvis det virkelig skal batte noget, skal arbejdsgiverne give sygeplejerskerne mulighed for selv at vælge, om de vil afspadsere eller have udbetalt overarbejdet," siger Connie Kruckow.
Der er afsat yderligere 100 mio. kr. til ekstra behandlinger, som skal gøre det muligt at genindføre det udvidede frie sygehusvalg første juli næste år.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads











































