Miljøstyrelsen på jagt efter fremtidens miljøproblemer

Det kommer til at handle om afkobling af vækst og miljøpåvirkninger, på samme måde som det i høj grad er lykkedes på energi-området. Det handler om at sikre fundamentet for et grønt vækstsamfund.

Henrik Hagen Olesen
Chefkonsulent, Miljøstyrelsen

Vanetænkningen får nu et los ud af Miljøstyrelsen. Det er formålet med styrelsens nyeste projekt, som chefkonsulent Henrik Hagen Olesen er sat i spidsen for.

"Vi har i ledelsen talt om, at vi måske har en tendens til at arbejde i vante baner og ofte kun tænke finanslovens fire budgetår frem. Og så er det ret naturligt, at man holder blikket stift rettet mod de miljøproblemer og virkemidler, som vi kender i dag. Men det vil vi ændre på," fortæller Henrik Hagen Olesen, der nu sammen med forskellige kolleger skal virtuelt og fysisk rundt på kloden.

Miljøstyrelsen vil kort sagt have lokaliseret, hvad myndigheder, tænketanke og forskningsinstitutioner rundt i verden og herhjemme peger på som fremtidens miljøproblemer, og hvilke midler, der virker eller ikke virker.

"Vi har jo en ide om hvilke generelle udviklingstendenser, der påvirker miljøet. Finanskrise eller ej, så må vi forvente, at forbrugsvæksten stiger i det lange perspektiv. Dermed vil ressourceforbruget og affaldsmængderne vokse, og det samme vil kemikalietrykket. På samme måde kan vi forvente en stigende transport og urbanisering, som jo skaber problemer med luftforurening og støj," siger Henrik Hagen Olesen.

Munder ud i en hvidbog
Han når lige at trække vejret ind en enkelt gang, før han siger:

"Og så er der klimaforandringernes konsekvenser for miljøet, som vi også skal forholde os til, hele klimatilpasningsproblematikken."

På trods af de nævnte eksempler understreger han dog samtidigt, at arbejdet, der skal føre til en hvidbog om fremtidens miljøproblemer, ikke er skrevet på forhånd.

"Nej, så langt fra. Vi skal jo ud se, om vi har overset nogle udfordringer, der først om en årrække vil ramme Danmark eller om der er afprøvede løsninger, som vi bør se nærmere på. Vi skal så forsøge at finde eksperter, der har lokaliseret dem eller lande, hvor det allerede er et problem eller en løsning," fortæller Henrik Hagen Olesen.

USA og Holland skal måske besøges
Det er endnu ikke lagt fast, hvilke lande vi vil besøge. Men Holland, USA og England er oplagte kandidater.

"Holland ligner Danmark, men er endnu mere urbaniseret. USA er måske ikke et miljømæssigt foregangsland. Men de har store forskningsinstitutioner og er ledende i forskningen omkring de mulige miljøproblemer for eksempel omkring nano-teknologi, og har en stærk tradition for at involvere erhvervslivet," siger Henrik Hagen Olesen, der understreger, at Miljøstyrelsens projekt ikke kun skal samle flest mulige skræmmebilleder.

"Vi er på jagt efter løsningerne af nye og kendte miljøproblemer, og på det rigtige fundament for grøn vækst. Hører vi om, at man i Tyskland eller Holland har fundet ny og bedre tilgang til affaldsproblematikken, så vil jeg eller nogle folk fra vores affaldsafdeling tage ned og se på deres erfaringer. Andres steder, f.eks. i England og USA er man længere i udviklingen med at udnytte drivkræfterne i erhvervslivet bl.a. med økonomiske incitamenter i deres miljøpolitik," siger Henrik Hagen Olesen.

Er måske klar til sommer
Det er i første omgang primært dig, der arbejder for projektet. Er det ikke en umulig opgave bare for en mand? Andre lande har vel hele afdelinger, der skal afdække de ting, du nu kaster dig ud i?

"Til det er der tre ting at sige. Jeg inddrager vores fagfolk og fagfolk fra andre dele af ministeriet på de enkelte områder for at få deres in-put til i hvilken retning, vi skal gå. For det andet så inddrager vi danske organisationer og interessenter, når vi dykker ned i de enkelte områder eller tager ud og undersøger andre landes løsninger. For det tredje så er en af opgaverne jo også at se på, hvordan andre landes myndigheder håndterer denne type strategisk arbejde," siger Henrik Hagen Olesen.

Projektet afsluttes med offentliggørelsen af en hvidbog om fremtidens miljøproblemer og mulige løsninger. Projektet ventes færdigt til sommer.

Arbejdet skal også bruges som forberedelse til Danmarks formandskab i EU i 2012. Læs her dagens anden artikel (Se linkboks).