Danskere regner med sundhedsvæsen i verdensklasse

Min vurdering er, at mange danskere laver den fejlslutning, at den meget høje skat er lig med, at vi bruger mange penge på sundhed. Det gør vi også, men vi bruger klart mindre end i vores nabolandene.

Jes Søgaard
Direktør, DSI

Næsten hver femte dansker forventer ikke at få den bedst mulige kræfthandling i det danske sundhedssystem. Men det gør næsten fire ud af fem danskere, viser en ny meningsmåling som analysebureauet Zapera har foretaget for medicnalvirksomheden Roche.

Virksomheden Roche producerer blandt andet kræftmedicinen Avastin.

Det livsforlængende men ikke helbredende kræftmedikament, er centrum i den verserende debat om hvor og hvem, der skal sætte grænser for nye ekstremt dyre behandlingsformer. Regionernes udgifterne til medicin på sygehusene eksploderer nemlig.

Andre lande bruger flere penge
Direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, mener ikke, det bør være en overraskelse, at 79 pct. af danskerne svarer, at de forventer den bedste kræftbehandling i det danske sundhedsvæsen. Mens kun 19 pct. ikke har den forventning.

"Min vurdering er, at mange danskere laver den fejlslutning, at den meget høje skat er lig med, at vi bruger mange penge på sundhed. Det gør vi også, men vi bruger klart mindre end i vores nabolandene," siger Jes Søgaard.

Han henviser til, at man i Danmark bruger omkring 122 mia. kr på sundhedssystemet, mens landene omkring os bruger cirka 135 mia., hvis man udregnede deres udgifter ud efter, at de havde samme befolkningsstørrelse som Danmark.

Skal andre patienter betale?
Han kalder det modigt og nødvendigt, at formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), har startet debatten om prioritering i sygehusvæsnet. Regionsformanden har peget på, at udgifterne til medicin på sygehusene vil stige med en milliard til næste år.

"Medicinudgifterne galoperer lige nu, og det er en seks til syv præparater, hvor de fleste er til kræftbehandling, som står bag stigningen," siger Jes Søgaard.

Han mener, det er på tide, at politikerne klart fortæller befolkningen, hvad de vil gøre.

"Hvis ikke man vil tage pengene fra andre patientgrupper, så er pengene nødt til at komme fra Finansministeriet. Og så vil finansministeren sikkert sige, at man på sygehusene må effektivisere og sætte produktiviteten op. Men potentialet er ikke  nok til at dække de stigende udgifter," siger Jes Søgaard.