Køb abonnement
Annonce

Miljøminister i samråd om fejlslagen vandindsats

Foto: Altinget.dk
3. december 2008 kl. 07.38

"Hvad sagde vi," råber oppositionen, efter at de i går fik forskernes ord for, hvad de længe havde advaret om. Vandmiljøplan III har ikke virket efter hensigten i forhold til at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet. Det var ellers en af topprioriteterne med planen, som regeringen og Dansk Folkeparti i 2004 indgik forlig om.

Rapporten vurderer dog (se sammendrag nederst), at en vigtig målsætning, reduktionen af fosforudledningen til vandmiljøet, nås. RETTELSE TIL DETTE AFSNIT: SE BUNDEN AF DENNE ARTIKEL.

Enhedslisten har nu kaldt miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd, hvor han skal forklare, hvad han vil gøre for at rette op på vandområdet.

Oppositionen har det tunge skyts klar. De har i årevis foreholdt regeringen indikationer og anklager fra forskere og grønne organisationer om, at målene ikke ville blive nået.

Fakta

Sådan har Vandmiljøplan III virket indtil nu:


Kvælstofudvaskningen:
Der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003-2007.

Udviklingen i kvælstofudvaskning fra markernes rodzone har siden begyndelsen af 1990'erne været faldende, men de seneste års målinger indikerer, at faldet er standset. Det samme viser målingerne i vandløb og fjorde og andre kystvande.

Fosforoverskuddet:
Fosforoverskuddet er - baseret på tre års glidende gennemsnit - nedbragt med ca. 6.500 ton i perioden 2001-2002 og frem til 2007-2008. Det svarer til en reduktion på 23 procent. Delmålet i Vandmiljøplan III om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes at blive nået.


Randzoner:
Der er etableret ca. 700 ha randzoner under VMP III. Det samlede areal med randzoner er dog faldende.


Kilde: DMU

SF: Flere bindende aftaler
Blandt andet fordi landbruget ikke har opfyldt miljømål såsom at etablere flere randzoner.

SF's miljøordfører Ida Auken mener, at miljøminister Troels Lund Poulsen nu må åbne op for endnu flere bindende aftaler og brug af afgifter over for landbruget, end han har lagt op til.

Det skal være lovpligtigt - ikke frivilligt - at udlægge de værn, der er så afgørende for kvaliteten af vores vand og for det dyre- og planteliv, der lever omkring vandet. Det betyder helt enkelt, at overholder landbruget ikke loven, så har det konsekvenser. Det har det ikke for landbruget i dag, og det giver store negative konsekvenser for naturen.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

"Vi har jo hele tiden vidst, at Vandmiljøplan III ikke ville fungere, vi var jo med i forligene omkring de to første vandmiljøplaner. Men i SF kunne vi se, at Vandmiljøplan III var alt for slap til, at målene ville blive nået," siger Ida Auken.

S: Forurener betaler-princip sat ud af kraft
De Radikale har forhandlet sig med til at skulle deltage i revisionen af Vandmiljøplan III.

Partiets miljøordfører, Johs. Poulsen, kalder planen for en total fiasko og kræver et markant kursskifte, når planen skal revideres, hvilket regeringen oprindeligt havde lovet at gøre inden jul.

Socialdemokraterne mener, regeringen sender regningen for forureningen videre til forbrugerne.

(uddrag af artikel på Altinget | Miljø)

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026