Efterskoler på vej til at blive de riges ghetto

Efterskolerne rider i øjeblikket på en sand bølge af succes med både flere elever og flere skoler end nogensinde. Men udviklingen kan på sigt blive en regulær fælde for skolerne, for en kraftig stigning i forældrenes del af prisen for et efterskoleophold har allerede rykket grundigt rundt på elevprofillen.

Faktum er nemlig, at der kommet langt flere efterskoleelever med rige forældre og flere elever med fattige forældre. Det er på bekostning af mellemgruppen, der svinder ind år for år, og det kan på sigt få uheldige konsekvenser, siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen.

"Vi har aldrig haft så mange elever, men vi har heller aldrig haft så stor polarisering mellem de skoler, hvor hovedparten af eleverne kommer fra højindkomstfamilier, og skoler, hvor hovedparten af eleverne kommer fra lavindkomstfamilier. Det betragter vi som en meget uheldig udvikling, for vi har ingen intentioner om, at efterskolen skal være eksklusiv for nogen af de grupper," siger Sophus Bang Nielsen.

Forældrenes del steget med 44 procent
En af grundene til denne forskydning er ifølge Efterskoleforeningen, at forældrenes del af regningen til et efterskoleophold er steget med 44 procent over de seneste seks år.

"Stigningen i egenbetalingen skyldes, at tilskuddet fra staten slet ikke følger med pris- og lønudviklingen. Desuden har skolerne hævet deres skolepenge for at dække de stigende udgifter, blandet på grund af nogle lønaftaler, som staten har forhandlet på vegne af efterskolerne. Forældrene bliver altså ramt på to leder," siger Sophus Bang Nielsen.

Flere af de dyre skoler som eksempelvis musik- og idrætsefterskoler kræver egenbetaling på mellem 50.000 og 60.000 kroner, og det er for dyrt for størsteparten af den danske befolkning, for en enlig forsøger kan næppe finde den slags penge, mener Sophus Bang Nielsen.

Vi har aldrig haft så mange elever, men vi har heller aldrig haft så stor polarisering mellem de skoler, hvor hovedparten af eleverne kommer fra højindkomstfamilier og skoler, hvor hovedparten af eleverne kommer fra lavindkomstfamilier. Det betragter vi som en meget uheldig udvikling.

Sophus Bang Nielsen
Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen

"Vi er selvfølgelig ikke kede af, at skolerne er fyldt, men vi ser gerne, at alle har en reel økonomisk mulighed for at vælge mellem skolerne, og det har de ikke i øjeblikket," siger han.

Flere vil have tilskud til efterskolen
Men forældrene har vel råd til efterskolen, siden elevtallet bare stiger og stiger?

"Jo, men i år har vi aldrig haft så mange henvendelser fra forældre, der spørger om alternative måder at finansiere et ophold på, fordi de ikke har råd. Og det har betydet, at mange skoler har valgt at give nedslag i skolepengene til forældre, der har særligt svært ved at få pengene til at række. Men den metode er der jo grænser for, hvis skolen skal løbe rundt økonomisk. Vi skal være et tilbud til alle, men det bliver sværere at leve op til," siger Sophus Bang Nielsen.

Han mener, at konsekvensen er, at der på den ene side kommer flere eliteskoler, og på den anden side skoler, som tager sig af de elever, der ikke kan komme ind på eliteskoler, og at mellemgruppen af almindelige skoler får det sværere.

"Og når efterskolen er med til at modvirke den negative sociale arv og dermed bidrage positivt til 95 procents-målsætningen, så er det vigtigt, at vi er et tilbud til alle. Men hvis vi bliver en samling af eliteskoler og skoler med dem, de andre ikke vil have, kommer vi ingen vegne. Det er ikke på skoler med samme elevsammensætning, at eleverne bliver løftet videre i uddannelsessystemet," siger han og peger selv på løsningen.

"Vi skal have flere tiltag i stil med de forsøg, vi har haft på integrationsområdet. Og det skal der penge til. Og det kunne tages fra globaliseringsmidlerne, fordi de er et led i 95 procents-målsætningen," siger han.

Ikke den rette tid for flere udgifter
Britta Schall Holberg, Venstres ordfører på området, erkender, at efterskolerne spiller en meget vigtigt rolle i uddannelsessystemet.

"Jeg er mægtig begejstret for, hvad efterskolerne kan gøre for både de svage og alle andre elever. Fidusen ved efterskoler er, at de er så blandede som muligt. Derfor er der ingen tvivl om, at hjertet banker for efterskolerne, men jeg kan ikke lige se, hvordan jeg i øjeblikket kan løse problemet. Det handler jo dybest set om flere penge, og der tror jeg ikke, at det er tidspunktet at komme igennem med det," siger Britta Schall Holberg, der dog vil tage problemet op med undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Pernille Vigsø Bagge, uddannelsesordfører for SF, er mere villig til at sætte penge af til efterskolerne.

"Vi har længe på kryds og tværs af partierne diskuteret, hvordan vi kunne sætte egenbetalingen ned på efterskolerne. Venstre har tidligere sagt det, og jeg så eksempelvis gerne, at nogle af globaliseringsmidlerne gik til efterskolerne," siger Pernille Vigsø Bagge.

Men hvorfor give penge til en skoleform, som vader i succes?

"Efterskolerne har i højere grad en vision om at have en blandet elevsammensætning end andre skoleformer. Og det skal man give dem kredit for," siger hun.