Køb abonnement
Annonce

Børnerådet vil have aktindsigt i enkeltsager

Børnerådet vil gerne have udvidet sit kompetenceområde til også at omfatte enkeltsager.
Børnerådet vil gerne have udvidet sit kompetenceområde til også at omfatte enkeltsager.Foto: Colourbox
30. oktober 2009 kl. 12.45

Problemet er netop, at vi ikke har de nødvendige beføjelser til at hjælpe det enkelte barn. Børnerådet skal have mulighed for at få ordentlig indsigt i sagerne, så vi kan hjælpe børn, hvis rettigheder bliver krænket. Det vil give børn en stærk, statslig, uafhængig instans, der arbejder ud fra et børneperspektiv og ikke ud fra systemets perspektiv.

Charlotte Guldberg
Formand for Børnerådet
Fakta
Kort om Børnerådet

Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger.

Børnerådet blev etableret i 1994 - i første omgang som en forsøgsordning. I 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent.

Børnerådet har ifølge loven ikke lov til at gå ind i sagbehandlingen af enkeltsager.


Kilde: Børnerådet

I sidste uge kritiserede blandt andre Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, Børnerådet for ikke at leve op til rådets rolle som børnenes talsmand, når børns rettigheder bliver krænket.

Men den kritik er ifølge Børnerådet ikke berettiget. Her mener man, at loven bremser for rådets muligheder at løfte opgaven. Børnerådet har nemlig ikke ret til at få indsigt i enkeltsager - faktisk må rådet slet ikke beskæftige sig med enkeltsager ifølge loven.

"Problemet er netop, at vi ikke har de nødvendige beføjelser til at hjælpe det enkelte barn. Børnerådet skal have mulighed for at få ordentlig indsigt i sagerne, så vi kan hjælpe børn, hvis rettigheder bliver krænket. Det vil give børn en stærk, statslig, uafhængig instans, der arbejder ud fra et børneperspektiv og ikke ud fra systemets perspektiv," siger Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet.

Hun glæder sig over, at indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) i Altinget i sidste uge udtrykte, at hun gerne ville se på, hvordan børnetalsmandsrollen kan forbedres. 

Karen Ellemann har ikke yderligere kommentarer til sagen i denne uge. Men i et svar til Socialudvalget præciserer hun, hvordan børns klagemuligheder er i dag (se nederst i artiklen).

DF: Glem det!
Men regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, er stækt uenige i Børnerådets anbefalinger til at udvide rådets beføjelser til også at inkludere enkeltsager.

"Det har de sagt hele tiden. De skal ikke have lov til at gå ind i enkeltsager - det er ikke deres rolle. Det er væsentligt at forstå, at det bunder i en politisk uenighed, hvor vi i stedet mener, at der er forældrenes rolle at varetage børnenes interesser," siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, og forsætter:

"Og når forældrene ikke er i stand til at varetage børnenes tarv, må de sociale myndigheder gå ind og varetage børnenes interesser eller støtte forældrene, så de kan gøre det."

Sparket til hjørne
Børnetalsmandsfunktionen blev diskuteret på de netop afsluttede forhandlinger, men blev sparket til hjørne af satspuljepartierne. Seksten fremtrædende børne- og ungdomsorganisationer havde inden forhandlingerne gået sammen om at forslå en børnetalsmand. Også Socialdemokraternes Mette Frederiksen havde haft forslaget med under forhandlingerne.

Det lykkedes ikke at få gjort forslaget til virkelighed - hverken i forbindelse med Barnets Reform eller under de netop afsluttede satspuljeforhandlinger. Det bekymrer Charlotte Guldberg:

"Man kan ikke både hævde, at de eksisterende klageordninger fungerer fint, og så - når vi dokumenterer, at det ikke er tilfældet - henvise børn til at stole på deres forældre, i håb om at de vil klage for dem. Sådan fungerer virkeligheden desværre ikke altid for børn, og det er jo netop det problem, vi skal have løst."

Børnerådet vil forsætte arbejdet for at få etableret en instans, der kan give børn "en bedre reststilling i praksis".

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026