Årtiets største sejre og bommerter på uddannelsesområdet

Den bedste politiske beslutning var, da historieundervisningen blev styrket. Faget fik flere timer på skoleskemaet, og nu står der sort på hvidt i fagformålet, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Vigtigheden af den beslutning kan ikke undervurderes.

Marlene Harpsøe
DF's uddannelsesordfører

Et årti på uddannelsesfronten rinder ud. Det begyndte med Margrethe Vestager (R) som undervisningsminister i den sidste periode af Nyrup-regeringen, der i 2001 blev væltet af Anders Fogh Rasmussen (V). Han satte i første omgang Ulla Tørnæs (V) ind som undervisningsminister, mens Bertel Haarder (V) i de seneste knap fem år har siddet i stolen.

En ny gymnasiereform tog form i årtiet, der også bød på en ny folkeskolelov med et langt større fokus på det faglige og ikke mindst indførelsen af elevplaner og nationale test. Også nye professionshøjskoler så dagens lys i perioden.

Andre dele af uddannelsesverdenen har også gennemgået store forandringer, men når politikerne selv skal gøre status efter de seneste 10 år, hvad betegner de så som de bedste og værste uddannelsespolitiske beslutninger?