Efterløn eller ej: Invester i ældre og fasthold dem

EFTERLØN: Efterløn er kun en del af løsningen på fremtidens mangel på hænder, mener Erik Nielsen (S) fra KL. Giv ældre medarbejdere fleksibilitet, siger analysevirksomheden New Insight.
Virksomheder, både private og kommunale, bør tænke langt mere i fastholdelse af ældre medarbejdere, mener både KL og New Insight.
Virksomheder, både private og kommunale, bør tænke langt mere i fastholdelse af ældre medarbejdere, mener både KL og New Insight.Foto: colourbox.com
Anne Bjerregaard

Der er brug for andet og mere end efterlønsdiskussionen, når det handler om fastholdelse af ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet.

"Det er så dejlig let at køre efterlønsdiskussionen op og ned, men det er som at se lilleput-holdet spille fodbold. Alle fiser rundt efter bolden og glemmer, hvor banen er."

Sådan siger Peter Plougmann, direktør i det forskningsbaserede analyse- og rådgivningsfirma, New Insight. Han efterlyser en mere bred diskussion om fremtidens demografiske udvikling - svaret bør ikke alene findes i efterløns-problematikken.

Den udlægning er Erik Nielsen (S), formand for KL's Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg, enig i. Han står med den kontante udfordring, at kommunerne mangler hænder om få år.

Der er en tilbøjelighed til, at man tænker, at det ikke er en investering værd at investere i efter- og videreuddannelse af de lidt ældre medarbejdere. Hvis den tankegang vinder indpas, vil dem i aldersgruppen føle, at man kun venter på, de stopper.

Erik Nielsen (S)
Formand, KL's Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg

"Statistikken forsvinder ikke, vi er nødt til at finde på løsninger, der sikrer, arbejdskraften er til rådighed om fem-ti år, og der er vi nødt til at kigge på alle instrumenter, ikke kun efterlønnen. Den er kun en del af diskussionen."

Nøgleordet er fleksibilitet
Når det handler om bundlinjen og om at skaffe flere arbejdstimer i det lange løb, så skal medarbejdere på vej mod de 60 år ikke lige så langsomt sluses ud af deres stilling. De skal derimod have stillet større frihed til rådighed, mener Plougmann.

"De efterspørger fleksibilitet. En dag om ugen, hvor de passer børnebørnene. Hvis jagtsæsonen går ind i oktober, vil de gerne have to fridage torsdag-fredag til at gå på bukkejagt. Giv medarbejderne den form for frihed og imødegå deres behov," siger han og advarer virksomheder mod at skære ned på efteruddannelsen af deres ældre medarbejdere, bare fordi de nærmer sig de 60 år.

"De folk ser ikke sig selv som på vej ud. Der er kommet en seniortankegang i kølvandet på efterlønsdiskussionen. Det er udtryk for en gammeldags form for aldersdiskrimination," siger Peter Plougmann.

Pas på aldersdiskrimination
Erik Nielsen opfordrer i samme ånd virksomhederne i kommunalt såvel som privat regi til at blive ved med at arbejde med de ældre medarbejdere.

"Der er en tilbøjelighed til, at man tænker, at det ikke er en investering værd at investere i efter- og videreuddannelse af de lidt ældre medarbejdere. Hvis den tankegang vinder indpas, vil dem i aldersgruppen føle, at man kun venter på, de stopper. Så bliver det en selvopfyldende profeti."

Han ønsker dog ikke, at man fremover skal se generationen på vej mod efterløn og pension som en gruppe, der har de samme præferencer for, hvad der kan få dem til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

"Jeg er altid lidt bange, når man tager en gruppe og siger, at den er ens. Det er ligesom indvandrerdebatten. Fleksibilitet vil være en inddeling, som nogle vil kunne bruge. Jeg er også bange for den omvendte diskrimination, hvor man laver lukrative ordninger, fordi man tilfældigvis er blevet 60 år."

Se på personen, ikke pensionen
Forskning fra New Insight udført for Finansforbundet viser, at medarbejdere uanset alder efterspørger fleksibilitet i arbejdslivet fra tid til anden. Afhængig af, hvor i livet de befinder sig.

"Men jo mere du kommer op i årene, jo større rolle spiller det. Det handler om, hvor man lægger arbejdstiden, for folk vil gerne arbejde længere," siger Peter Plougmann og pointerer, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor længe medarbejderne "kan holde" på arbejdspladsen.

"Grundlæggende set er der ingen grund til en upper limit. Universitetsfolk bliver ved, til de er langt op i 80'erne. Så folk vil og kan godt i forskellig grad, og jeg tror, det er det, man skal øje på, frem for at se på aldersbegrænsningerne i, hvornår folk kan gå på efterløn og pension."

Samme tilgang mener Erik Nielsen er nødvendig for at skaffe arbejdskraft nok til fremtidens efterspørgsel. Han tror godt, den ældre aldersgruppe vil være med.

"60 og 65-årige er ikke, som de var for 25 år siden. Der er utrolig mange år tilbage i mange af  dem stadigvæk. Det ligger vel grundlæggende i alle os, der er i starten eller midten af halvtredserne. Vi er vokset op med en slutdato, som hedder 60 eller 65. Der er jeg bare nødt til at sige, at nutidens Danmark har brug for, man bliver nogle flere år på arbejdsmarkedet."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Nielsen

Fhv. borgmester 1994-2020, Rødovre (S) og formand for KL 2012-14
Udlært maskinarbejder 1973

Peter Plougmann

Direktør, ejer og stifter, Plougmann-Copenhagen, fhv. direktør, Deloitte Consulting
mag.scient.soc. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00