Erhvervslivet undrer sig over politisk modstand

Dansk erhvervsliv undrer sig over den politiske modstand, der har mødt Skattekommissionens forslag om at begrænse SU-perioden fra seks til fire år. Dansk Erhverv foreslår et kompromis, hvor perioden skæres fra seks til fem år. Forslaget indebærer desuden, at de studerende først skal betale gælden tilbage den dag, de når et indkomstniveau, hvor de skal betale topskat.

Øget ulighed eller fordel?
SF er et af de partier, der tager markant afstand fra Skattekommissionens SU-forslag. SF's SU-ordfører Nanna Westerby frygter, at forslaget vil øge uligheden i uddannelsesmønstret i Danmark, og at man med forslaget vil tvinge studerende, der ikke kommer fra et hjem med mange penge, ud i låntagning.

Forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof, mener omvendt, at de studerende netop vinder på Skattekommissionens forslag, fordi den samlede forslagspakke indeholder mellem- og topskattelettelser i modsætning til tidligere reformer. Erhvervslivets organisationer er ikke bekymrede for, om færre unge vil vælge at tage en lang videregående uddannelse. Med Dansk Erhvervs forslag skal de studerende netop først betale gælden tilbage, når de rammer en løn, der udløser topskat.

Professor og medlem af Skattekommissionen, Helene Skyt Nielsen, kalder de studerende hysteriske. "At tage en universitetsuddannelse er den sikreste vej til at få en meget høj livsindkomst", udtaler hun.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er også modstandere af forslaget. "Det er en myte, at fordi man har gennemført en videregående uddannelse, så får man også nødvendigvis en meget høj indtægt bagefter", udtaler næstformand, Laura Toftegaard Pedersen, i en pressemeddelelse.