Søvndal advarer mod intellektuel arrogance

Der var engang, hvor det var en dyd på venstrefløjen at udtrykke sig så uforståeligt som muligt. Det er bare ikke særlig smart, hvis man gerne vil have folk til at stemme på sig.

Villy Søvndal
SF-formand

SF's stifter Aksel Larsen tog en del arbejdere og tillidsfolk med fra DKP, da han for 50 år siden dannede Socialistisk Folkeparti. Men SF's alliance af arbejdere, intellektuelle og unge smuldrede i 90'erne, og ved valgene i 2001 og 2005 stemte flere LO-arbejdere på Venstre og Dansk Folkeparti end på SF.

Den nye og totalt undertippede formand, Villy Søvndal, stod dermed over for en gigantisk udfordring, da han i foråret 2005 overtog roret. SF stod historisk svagt - og 46 år efter stiftelsen var der ikke meget "arbejderparti" over Aksel Larsens projekt. Det var i stedet blevet til et parti, der domineres af akademikere, lærere og andre offentligt ansatte.

Gymnasielærere eller LO-arbejdere
Villy Søvndal stod samtidig over for et afgørende strategisk valg. Skulle man - med Kamal Qureshis ord fra 2004 - hellere satse på stemmer fra "progressive gymnasielærere end reaktionære specialarbejdere"? Eller skulle man omvendt satse målbevidst på at generobre nogle af de arbejdervælgere, der i årene forud var gået over til højrefløjen?