Samuelsen afviser lukning af LA
LA overvejer IKKE at lukke. Overhovedet ikke! Et sådant initiativ skulle udgå fra enten Leif Mikkelsen som landsformand eller mig som politisk leder - og det kommer IKKE til at ske.
Anders Samuelsen (LA)
Status på facebook-profil
Liberal Alliances ledelse planlægger ikke at lukke partiet allerede sidst på sommeren.
Partiets politiske leder, Anders Samuelsen, er klar i mælet, når han afviser alle påstande om lukning af det lille parti, der har været så meget igennem.
"Det har intet på sig. Aldrig har partiet været så langt fra at overveje at lukke, som nu. Siden januar, hvor Naser Khader forlod os, har vi fået 420 nye medlemmer, og vi har lige afholdt et fantastisk landsmøde, hvor der ikke var en eneste, der talte om at lukke," siger Anders Samuelsen til nyhederne.tv2.dk.
Kilder: Overvejer at lukke
Altinget.dk kunne ellers mandag berette, at centrale kilder i Liberal Alliance på weekendens landsmøde kunne oplyse, at partiets ledelse inden længe - måske allerede sensommeren 2009 - vil vurdere den noget penible situation, hvor partiet længe ikke har oplevet fremgang i meningsmålingerne. Har situationen ikke ændret sig, vil man overveje at lukke partiet, oplyser kilderne.
Grænser for LA
Anders Samuelsen indrømmede da også selv på weekendens landsmøde, at der er grænser for partiets formåen - det parti, han selv var med til at sætte i vandet i maj 2007.
"Hvis vi ikke kommer ind igen efter næste valg, så er det helt sikkert, at der ikke længere er noget, der hedder Liberal Alliance. Man kan lige så godt være realistisk," fortalte han til Altinget.dk.
Opbakning fra medlemmer
Men nu afviser Samuelsen altså. På sin facebookprofil pure afviser han lukning. I stedet gør han klar til kamp.
"LA overvejer IKKE at lukke. Overhovedet ikke! Et sådant initiativ skulle udgå fra enten Leif Mikkelsen som landsformand eller mig som politisk leder - og det kommer IKKE til at ske. Der var træthed indtil nytår, men siden er det gået frem: Ny ledelse, et stærkt arbejdsprogram, mere end 400 nye medlemmer og et netop veloverstået landsmøde. Vi kommer igen! Watch out DF! Take care V og K!," skriver Samuelsen.
På partilederens profil bakkes han op af venner og medlemmer, der kommer med positive kommentarer til udmeldingen.
"Tak fordi du prompte tager afstand, Anders," hedder det blandt andet.
Liberal Alliance kan holde to års fødselsdag næste uge. Hvor mange flere fejringer det bliver til for det unge parti, er dog med weekendens udmeldinger endnu uklart.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie














































