Køb abonnement
Annonce

Eksplosion i antallet af ledige

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener ikke, at ledigheden kan undgå at stige i en krisesituation.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener ikke, at ledigheden kan undgå at stige i en krisesituation.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
30. april 2009 kl. 12.30

Vi må være realistiske og erkende, at vi ikke kan undgå, at ledigheden stiger.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister

Antallet af ledige er vokset med 10.600 personer fra februar til marts. Resultatet er, at der nu er 82.100 arbejdsløse i Danmark mod 61.000 i december sidste år.

Dermed er ledigheden steget med 35 procent på blot tre måneder.

Chokerende
På grund af opsigelsesvarsler og særlige regler i forbindelse med massefyringer er det først nu, at de uddelte fyresedler slår igennem som ledige i opgørelsen.

"En stigning på over 10.000 fuldtidsledige må nærmest karakteriseres som choktal. Når ledigheden nu accelererer, skyldes det en forsinket effekt fra fyringsrunderne, der for alvor dukkede op lige før årsskiftet," siger seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank til Politiken.

Ledighed er uundgåelig
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener ikke, at der findes nogen mirakelkur mod den økonomiske krise og har hidtil afvist en større hjælpepakke for at få sparket økonomien i gang.

I stedet holder regeringen sig til en lang række drypvise initiativer for at holde ledigheden nede:

"Vi har været igennem nogle hårde måneder med mange varslede afskedigelser, og derfor havde vi frygtet, at stigningen i ledigheden ville tage til. Derfor har vi sat særdeles mange nye initiativer i søen, som vil virke med stigende styrke gennem resten af året," siger Claus Hjort Frederiksen i en meddelelse fra Finansministeriet og fortsætter:

"Ingen kender hverken længden eller dybden af den nuværende krise. Vi må være realistiske og erkende, at vi ikke kan undgå, at ledigheden stiger. Der findes ikke den skattenedsættelse eller offentlig udgiftspost, som kan modvirke faldet i den internationale efterspørgsel og få tyskerne, svenskerne eller amerikanerne til at købe flere danske varer."

Selv om det givetvis ikke er en trøst for de mange, der har mistet deres arbejde, er ledighedsprocenten på 2,9 stadig ganske lav set i en større historisk sammenhæng.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026