Konservativ forvirring om Tyrkiet

Stik imod sit eget partis officielle standpunkt meldte den tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) i går ud, at Tyrkiet aldrig bør blive fuldgyldigt medlem af EU. I stedet skal tyrkerne indgå i et "priviligeret partnerskab" med EU.
Den holdning deler den konservative partileder Lene Espersen ikke, men hun slår fast, at der er lange udsigter for Tyrkiet.
"Jeg synes, at før man går til noget drastisk og vælger at sige, at nu vil man skrotte de aftaler, vi allerede har, så skal vi stå fast på den politik, vi har. Men vi skal være indstillede på at drøfte alternativer. Og der synes jeg, at Bendt Bendtsens indspark er rigtig godt," siger Lene Espersen ifølge pol.dk.
Også den konservative udenrigsminister, Per Stig Møller, tager afstand fra sin tidligere formands udmelding. Han ser den som et personligt standpunkt.
"Skulle Tyrkiet opfylde alle betingelserne, så er det en anden situation. Bendt Bendtsen tror personligt ikke på, at de gør det. Det er et personligt spørgsmål," siger Per Stig Møller.
Men selvom partiledelse altså ligger afstand til Bendtsens udtalelser skriver Kristeligt Dagblad, at det konservative bagland bakker op om Bendtsens holdning.
Bendt Bendtsen er de Konservatives spidskandidat til Europaparlamentsvalget d. 7 juni, og mens ledelsen er tilbageholdende, så er Tove Videbæk (K), der også er kandidat til Europa-Parlamentet, enig med Bendtsen.
"Når vi taler værdier, retssikkerhed, menneskerettigheder og ytringsfrihed, er der stadig så mange ting, som Tyrkiet ikke kommer til at leve op til inden for de næste fem til 10 år. Derfor er det mere realistisk og fair over for Tyrkiet at tale om et privilegeret partnerskab. Det kunne være en slags milepæl i arbejdet, og så kunne man jo snakke videre om fuldt medlemskab derfra", siger hun til Kristeligt Dagblad.
Tre af de øvrige konservative kandidater til valget den 7. juni giver åbent udtryk for, at de heller ikke ønsker Tyrkiet som medlem af EU. Det gælder Julie Broe, Thomas Krarup og Karsten Skawbo-Jensen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

































