Fogh: En historisk dag

NATO: Fogh glæder sig på Danmarks og egne vegne og ser frem til de store opgaver som NATOs kommende generalsekretær.
"Så lykkedes det - vi traf en beslutning, og jeg er i dag blevet udnævnt som generalsekretær."

Det var en glad Anders Fogh Rasmussen (V), der lørdag eftermiddag tog imod den danske og internationale presse, efter udnævnelsen til NATOs general sekretær

"Det har været en lang process. Den har ikke været, som hvis den havde været skrevet i min drejebog", sagde Anders Fogh Rasmussen med et smil på læben.

Vigtige opgaver
Han lagde ikke skjul på, at han anser det som en historisk mulighed for at opnå en toppost for en dansk politiker. I 1995 mislykkedes det for Uffe Ellemann Jensen at få den selv samme stilling. I en henvisning dertil sagde statsministeren at han "næsten har en pligt til at gå efter den[posten]".

Fogh lagde også vægt på de konkrete opgaver, han står over for, når han overtager stillingen fra hollændere Jaap De Hoop Scheffer til august:

"Jeg betragter NATOs opgaver som nogle af de aller vigtigste i vores tid. Kampen mod terrorismen og krigen i Afghanistan er den måske største udfordring, vi står over for."

Kommer tyrkerne i møde
Tyrkiet var længe skeptisk over for Anders Fogh Rasmussen kandidatur. Det var Foghs håndtering af Muhammedkrisen og den kurdiske TV-station Roj TVs danske sendetilladelse, der stod i vejen for tyrkisk opbakning.

På pressemødet fornemmede man en opblødende tone fra statsministerens side.

"Jeg betragter Tyrkiet som en nær allieret. Tyrkiet spiller en afgørende rolle som formidler med den muslimske verden", sagde Fogh.

Også i det konkrete spørgsmål om den kurdiske TV-station Roj TV, fornemmede man en hvis opblødning. Således lagde statsministeren vægt på, at det er vigtigt, at Danmark ikke huser TV-kanaler, der har nogen form for forbindelse til terroristiske organisationer.

Han ville dog ikke komme nærmere ind på de sidste og afgørende forhandlinger, der fik tyrkerne til at opgive modstanden.

På pressemødet tilkendegav statsministerens, at det er hans hensigt at give sin afskedsbegæring en af de nærmeste dage.

TV2 News erfarer, at Anders Fogh Rasmussen allerede søndag går af.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00