DF: Staten skal betale kommuners underskud 
Dansk Folkeparti vil sikre, at dette ikke bliver tilfældet. De mener, at staten skal dække det underskud, der måtte komme, så der ikke kommer nogen velfærdsforringelser.

"Det afgørende er, at kommunerne ikke bliver nødt til at forringe den offentlige service, fordi vi har en økonomisk krise. De skal som minimum kunne opretholde den service, vi kender i dag. Så må statskassen dække det, der måtte mangle," siger finansordfører for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til Berlingske Tidende.

Og selvom Kristian Thulesen Dahl ikke vil sætte en pris på forslaget, erkender han, at dette kan gå hen og blive en dyr affære:

"Men det er svært at forestille sig, at vi ikke taler om milliarder," siger han.

Det afgørende er, at kommunerne ikke bliver nødt til at forringe den offentlige service, fordi vi har en økonomisk krise. De skal som minimum kunne opretholde den service, vi kender i dag.

Kristian Thulesen Dahl
Finansordfører for DF

Regeringen siger nej 
Regeringen er dog ikke helt med på idéen. De mener, at kommunernes incitament til at bekæmpe ledigheden vil blive svækket af en garanti for udgiftsdækning.

"At gøre kommunerne fuldstændig skadesløse i forhold til, om de får folk i arbejde eller ej, vil være helt forkert, når vi har lagt ansvaret for at få ledige i beskæftigelse ud til kommunerne," siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, til Berlingske Tidende.

Og han bakkes op af sin kollega fra de Konservative, Henriette Kjær:

"Hvis man siger, at kommunerne skal have dækket omkostningerne til de ekstra ledige, så er der ingen motivation til at hjælpe folk i gang," siger hun til Berlingske Tidende.

Oppositionen bakker op
Dansk Folkepartis forslag bakkes derimod op i oppositionen. Både SF og Socialdemokraterne er enige med Dansk Folkeparti i, at kommunerne ikke skal betale.

"Det er ikke fair, at man lader kommunerne få en ekstrabyrde som følge af ledigheden. Ledigheden er så ulige fordelt kommunerne imellem, at der er en vis logik i, at det er samfundet som solidarisk finansierer udgifterne," siger SF's økonomiske ordfører Ole Sohn til Berlingske.dk.

Socialdemokraterne er en smule mere tilbageholdende, men er enige med Dansk Folkeparti i, at noget må gøres:

"Vi er helt enige med Dansk Folkeparti i, at der skal gøres noget, men er ikke sikre på, at det her er den rette model," siger Socialdemokraternes økonomiske ordfører, René Skau Björnsson, til berlingske.dk.

Tænketanke uenige
I den liberale tænketank Cepos er man lodret uenig med Dansk Folkeparti og oppositionen. De mener, at forslaget er skudt helt ved siden af.

"Det ville være helt forkert at kompensere kommunerne for en ledighedsstigning. Kommunerne har gennem højkonjunkturen fået lov til at skumme fløden ved at holde udgiftsfest. Nu vender konjunkturerne og så hører det med, at udgifterne til ledige for kommunerne stiger. Og det må de klare ved at holde igen på andre områder. Dermed styrkes kommunernes incitament til at få ledige i arbejde," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Berlingske.dk

Tænketanken fra den modsatte fløj, Cevea, er derimod mere positive overfor forslaget. Staten bærer nemlig selv en del af ansvaret for den stigende ledighed:

"Det er afgørende, at den kommunale velfærd ikke forringes. Regeringen bærer en del af ansvaret for, at Danmark ikke var bedre rustet mod krisen og har ikke forsøgt at afbøde ledigheden ved at igangsætte en offentlig vækstpakke. Derfor er det kun rimeligt, at staten skal holde den kommunale velfærd skadesfri under den stigende ledighed. Det ville være et godt første signal på, om regeringen reelt vil det kommunale selvstyre det godt, som den er begyndt at påstå," vicedirektør i Cevea, Peter Westermann.