Der er op ad bakke for lærerne i den danske folkeskole for tiden.

Ikke nok med, at ansøgertallet til uddannelsen er faldet markant de seneste år. Nu viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, at 62 procent af danskerne mener, at lærergerningen har et dårligt ry, mens kun 27 procent mener, at lærerne har et godt ry.

Tallene kommer dog ikke bag på formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

"Når jeg snakker med lærerne om, hvad de vægter højest, siger de, at vi skal højne lærernes anseelse, og det er jo fordi, at de også kan mærke, at faget har et dårligt ry. Men det dårlige ry stammer ikke fra det daglige samarbejde med forældre og ledelse, men fra et mere generelt ry," siger Anders Bondo Christensen.

Og det mere generelle og dårlige ry er alene båret frem af politikerne, understreger lærerformanden.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det dårlige ry blandt andet skyldes den meget unuancerede debat, der var forud for de seneste ændringer af folkeskolen med test og elevplaner. Der blev tegnet et meget sort billede af folkeskolen, og det har sat præg på opfattelsen lige siden. Når man hører politikere sige, hvor dårligt det står til med folkeskolen, så får andre også det negative billede," siger Anders Bondo Christensen.

Når man hører politikere sige, hvor dårligt det står til med folkeskolen, så får andre også det negative billede.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Dårligt ry begyndte med PISA-undersøgelse
Han mener, at det mere konkret var, da PISA-undersøgelsen i december 2004 blottede de danske elever som markant dårligere end elever i andre lande. Og den undersøgelse blev brugt bevidst som løftestang for ændringerne med eksempelvis de nationale test og elevplanerne, mener Anders Bondo.

"PISA-undersøgelsen blev bevidst brugt til at tegne et meget unuanceret billede af folkeskolen som dårlig og dyr. Og det hang jo sammen med de ændringer, man ville lave med test og elevplaner. Det var både Bertel Haarder (V) og andre politikere fælles om. Omkostningerne har været lavere ansøgertal til uddannelsen og den lave status i befolkningen," siger han.

Men er det kun politikernes skyld?

"Ja, for vi har konsekvent forsøgt at forsvare lærerens professionalisme og forsvare lærerens ansvar. Vi har lagt konstruktive bud på løsning af problemerne, men det har været enormt svært at komme igennem politisk," siger Anders Bondo og peger blandt andet på tiltagene "Gør en god skole bedre" og "Sådan kommer vi videre", et forslag til et kvalitetssystem til den danske folkeskole og opfølgninger på OECD's anbefalinger.

Han rækker dog hånden ud til politikerne. 

"Debatten er blevet mere nuanceret. Jeg hilser eksempelvis Konservatives forslag om at genskabe respekten for lærerne velkommen, og partierne er generelt blevet bedre til at tage problemstillingen mere alvorligt," siger Anders Bondo Christensen.

K: Anders Bondo er et problem
Undersøgelsen fra A&B Analyse viser desuden, at der er stor politisk variation i, hvordan lærergerningen bliver vurderet. Således stempler flest vælgere fra Enhedslisten og Konservative lærergerningen med det dårlige ry (ca. 75 procent), mens Venstre-vælgere er mindst negative med 51 procent.

Analysen af undersøgelsen bliver dog udlagt noget anderledes af politikerne på Christiansborg, og især Anders Bondo Christensens placering af skyld vækker stærke følelser hos blandt andet Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Konservative.

"Det er et meget stort problem, hvis lærerforeningens formand siger, at alt, hvad politikerne gør, er dårligt. Det er hverken rigtigt eller ikke særlig konstruktivt. Lærergerningen har så dårligt et ry, fordi Danmarks Lærerforening har været god til at snakke om, at lærerne har et dårligt ry. Desuden mener politikere fra venstrefløjen med, at selve det, at regeringen fører uddannelsespolitik, giver lærergerningen et dårligt ry. Og så fremstår det selvfølgelig som sådan i befolkningen," siger Charlotte Dyremose.

Hun mener, at Anders Bondo Christensens største fejl er at sige, at interessen og det store fokus på folkeskolen betyder, at man mener, at den er dårlig.

"Der er så stor politisk fokus, fordi området er vigtigt, og det er et stort problem, at Anders Bondo ikke har opdaget det. Han skal lære at anerkende, at bare fordi man er politisk uenig, så betyder det ikke, at man synes, en bestemt faggruppe er dårlig. Hvis han og mange andre gjorde sig den erkendelse, at politisk interesse ikke er nogen kritik, er vi nået langt," siger den konservative ordfører.

Hverdagen er skyld i det dårlige ry
Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, betegner undersøgelsens resultater som ærgerlige. Men Anders Bondo har ikke ret, når han siger, at det kun er politikernes skyld, siger hun.

"Folk tænker ikke politiske forlig, men den konkrete hverdag, når de afleverer børnene og ser, hvor nedslidt skolen er, og hvor dårlige bøgerne er. Vi omvendt har som politikere medansvar for folkeskolen og for at skabe de bedste rammer og ikke at tale folkeskolen ned. Vi har dygtige folkeskolelærere, men vi skal forbedre rammerne," siger Christine Antorini.

Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, mener, at det dårlige ry hænger sammen med en manglende disciplin og en manglende faglighed i folkeskolen.

"Og det gør lærergerningen mindre attraktiv. Derfor er det for nemt at kaste ansvaret videre for Anders Bondo, i stedet for selv at tage et ansvar. PISA-undersøgelsen fra 2004 var ikke god, men den gav os noget at arbejde videre med via blandt andet nationale test og elevplaner. Og det var jo netop med til at styrke lærernes ry," siger Marlene Harpsøe.

Medierne lukker for de gode historier
Det er Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, enig i.

"Med elevplanerne styrkede vi lærerne ved at sikre deres ryg på det faglige plan. Og selv om lærerne tidligere var gode til at klynke, har de nu indset, at elevplaner er en succes," siger Anne-Mette Winther Christiansen, der ikke mener, at undersøgelsen viser et retmæssigt billede.

"Jeg tror, at man har spurgt folk, der ikke har en tilknytning til folkeskolen, og derfor baserer deres mening på medierne. Og når det er så svært at komme igennem med den gode historie, så smitter det af på befolkningen. Jeg oplever kun glade forældre og børn i den danske folkeskole. Vi skal bare have lov til at komme i medierne med de gode historier," siger Venstres ordfører.