Jakob Axel skal forklare Løkkes papirrod
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) skal nu i samråd i Folketingets sundhedsudvalg for at forklare, hvordan vigtige papirer om tidligere sundhedsminister - og nuværende statsminister - Lars Løkke Rasmussen - kunne forsvinde.
Det skriver Politiken.
Samrådet er indkaldt af den radikale Lone Dybkjær og socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen.
"Det er en dybt mærkværdig måde, regeringen håndterer sagerne på. Vi så det tilsvarende med forsvaret og udleveringen af de afghanske fanger, hvor sagen også pludselig var væk. Det sætter retssikkerheden over styr," siger Lone Dybkjær.
De forsvundne dokumenter kunne måske kaste et klarere lys over, om Lars Løkke Rasmussen favoriserede privathospitalerne urimeligt, da han i 2006 skulle beslutte, hvor mange penge privathospitalerne skulle have for at behandle patienter, der ventede for længe i det offentlige.
Men papirerne er "midlertidigt bortkommet".
"Det er jo ren Berlusconi. Fordi regeringen har flertallet bag sig, kan den åbenbart tillade sig hvad som helst. Eksempelvis selv bestemme, hvad man ønsker at udlevere," siger Sophie Hæstorp Andersen til Politiken.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads












































