DF åbner for samarbejde med venstrefløjsregering
Bogen er den første biografi om Dansk Folkepartis magtfulde løjtnant og arvtager og er skrevet af Altinget-journalisten Niels Thulesen Dahl, der også er fætter til DF-politikeren.
Skifter magtbalancen i Folketinget efter et folketingsvalg, vil Dansk Folkeparti lægge sig i selen for at samarbejde med en venstrefløjsregering og få konkrete politiske fingeraftryk på en sådan regerings politik.
Det fortæller gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) i den nye biografi "Kristian - Kronprinsen", der udkommer i næste uge på Broe Forlag.
En pligt at afsøge muligheder
"Jeg tror, der vil være en reel mulighed for os for at påvirke, hvad en socialdemokratisk ledet regering gør - og jeg er sikker på, at vi med den vælgersammensætning, vi har, vil få deres accept af at gå ind og søge direkte indflydelse i sådan en situation.
Faktisk mener jeg, det er vores pligt at afsøge de muligheder, hvis situationen opstår," siger Kristian Thulesen Dahl i bogen.
Samarbejde med lange udsigter
Han tror imidlertid ikke meget på, at et samarbejde med en S-SF-regering på kort sigt vil kunne udvikle sig lige så tæt, som de sidste otte års VKO-samarbejde har været.
"Det kan selvfølgelig også komme, hvis De Radikale i socialdemokraternes øjne forsøger at ødelægge en socialdemokratisk ledet regerings mulighed for at føre en udlændingepolitik, der er i takt med det, folket vil have. Så kan det godt ske. Spørgsmålet er bare, om de har modet til det, om de har SFs opbakning til det - og det er det, jeg tvivler på," siger Kristian Thulesen Dahl i bogen.
"Kristian - Kronprinsen" udkommer fredag 4. september på Broe Forlag. 310 sider. 299 kr.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering







































