Tidligere patientformænd revser patientforeninger

To formand på under tre år. Det er status for paraplyorganisationen Danske Patienter, efter at Pia Christmas-Møller i går tirsdag tog sin afsked.

Danske Patienter blev etableret af 14 store og små patientforeninger i marts 2007.

Her blev tidligere socialdemokratisk sundhedsminister Torben Lund i juni valgt til formand. Han måtte dog stoppe efter seks måneder, da arbejdsmængden ifølge ham var for overvældende. Han havde stadig et fuldtidsjob ved siden af, da formandsposten ikke er lønnet.

Svær balancegang
Både Torben Lund og Pia Christmas-Møller støtter fuldt op om ideen med Danske Patienter: At en organisation taler aller patienters forhold på tværs af sygdomme.

Når dette valg er truffet, kan man finde den rette formandsprofil, enten i form af en kransekagefigur eller en formand, der har mandat til at lede og skabe resultater.

Pia Christmas-Møller
Tidligere formand for Danske Patienter

De advarer dog begge om, at der venter deres efterfølger en svær opgave.

Udover at formanden hele tiden skal forsøge at stå skarpt i medierne, skal han eller hun også have opbakning i baglandet af patientforeninger, der tæller alt fra Kræftens Bekæmpelse til foreningen Sjældne Diagnoser.

Og medlemmernes holdninger stritter på en række områder i forskellige retninger, ud over det faktum, at de alle mener, at sundhedsvæsnet skal bruge flere midler på netop deres sygdom.

Nogle støtter varmt regeringens garanti om udvidet frit sygehusvalg efter 30 dage, mens andre er imod garantien og brugen af privathospitaler i almindelighed.

Politisk understrøm i patientforeningerne
Men ud over at patientforeninger har konkrete modsatrettede ønsker, er der også en politisk understrøm i patientforeningerne, forklarer Torben Lund.

Han peger blandt andet på, at formanden for Lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen, er medlem af regionsrådet i Midtjylland, ligesom at direktør for Nyreforeningen Lars Engberg er S-medlem i Region Hovedstaden.

"Det er jo sjældent patienter, der sidder og styrer de enkelte foreninger. Det er ofte læger eller lokalpolitikere, og de har igen forskellige dagsordner," siger Torben Lund, der peger på sygeplejekonflikten som eksempel.

"Vi skulle jo finde ud af, hvor når vi af hensyn til patienterne skulle sige stop. Her blev jeg voldsomt kritiseret, af Engberg og Flensted-Jensen for min udmelding om, at regeringen ikke burde gribe ind i konflikten. De var meget uenige i den udmelding på grund af deres placering i regionerne," siger Torben Lund. Han fortæller også, at han konstant fik mails med krav, henstillinger og ros i sin tid som formand.

Mere plads til ny formand
Han anbefaler, at medlemmerne giver den nye formand mere plads.

"Hvis en formand skal opnå synlighed, så må han kunne melde klart ud, når han bliver spurgt. Det nytter ikke, at han alt for ofte må vente, til han har forhørt sig hos forretningsudvalget," siger Torben Lund.

Han mener, at en succesfuld formand derfor med jævne mellemrum må kunne udtale sig uden at kende medlemmernes holdning 100 procent.

Pia Christmas-Møller har i dagens anden artikel udtalt sig via en pressemeddelse.

Men direkte adspurgt af Altinget giver hun sit bud på, hvad Danske Patienter må gøre, inden de finder en nye formand.

"Danske Patienter må gøre op, om man vil være et organ, der primært koordinerer en række sygdoms specifikke organisationers interesser og synspunkter. Et arbejde der for en dels vedkommende består af at fordele pladser i råd og udvalg og indsende høringssvar. Eller om man ønsker at skabe et stærkt talerør for alle patienters, hvor man også kan operere uafhængigt i et det offentlige rum og på det politiske plan, så man kan sætte dagsorden og skabe resultater," siger Pia Christmas-Møller og fortsætter:

"Når dette valg er truffet, kan man finde den rette formandsprofil, enten i form af en kransekagefigur eller en formand, der har mandat til at lede og skabe resultater," siger Pia Christmas-Møller, der i går ikke ønskede at uddybe sin kritik yderligere.