Løkke til Thor P.: - Du taler solen frem

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var kun 14-15 år, da han sad til et politisk møde i Nordsjælland og lyttede til Thor Pedersen, der dengang var aktiv i lokalpolitik.
I dag talte de to til hinanden i en tætproppet Landstingssal på Christiansborg. I dag i deres respektive egenskaber af statsminister og formand for Folketinget.
"Du taler solen frem - selv i de mørkeste stunder", sagde Løkke, der var første af en række på talerstolen.
"Udover humor vil jeg fremhæve din arbejdskapacitet og dit engagement. Du har et særligt hjerte for de svageste i samfundet. Du er tro mod din rod i den kommunale hverdag," fortsatte Løkke.
Thor Pedersen selv holdt en veloplagt og lang tale, hvor han bl.a. fremhævede, hvorfor han så ofte deltager i gruppemøder og tager ordet:
"Glæden ved det politiske er at møde så mange spændende mennesker. Herunder på gruppemøderne, hvor vi virkelig siger, hvad der er forkert, og hver der er rigtigt. Jeg holder uendeligt meget af gruppemøderne, der går forud for alt andet. Jeg elsker at høre debatterne i Venstres gruppeværelse."
Folketingets gave var mere efter bogen, end den var opfindsom: et par manchetknapper og seks flasker vin. Det får man åbenbart, når man har været medlem i 25 år. Lighed for loven.
Blandt de ca. 300 fremmødte sås mange diplomater, der senere samme dag skulle til den årlige fest med Folketingets medlemmer.
De tidligere Venstre-formænd og ministre Henning Christophersen - som Thor Pedersen afløste i Folketinget 1. januar 1985 - og Uffe Ellemann-Jensen var mødt frem, ligesom bl.a. tidligere folketingsformand Svend Jakobsen (S) og tidligere direktør i Folketinget Helge Hjortdal.
<img align="left" src="@nyimg=5944@" /><i>Som finansminister skrev Thor Pedersen flere finanslovsforlig med DF's formand Pia Kjærsgaard, der var på pletten med en varm omfavnelse. Til højre Folketingets næstformand Søren Espersen, der holdt talen på vegne af Præsidiet til Thor Pedersen. </i>
Artiklen var skrevet af
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
































