Altinget.dk passerer første ti år med 110.000 artikler

Hvad skal barnet hedde? Det var det store spørgsmål, da først ideen om at lave en netavis om dansk politik var opstået.
Flere navne var i spil - bl.a. Nettinget og Tingstedet - men for 10 år siden, den 25. januar 2000, kort tid før den berømte dot com-boble sprang, satte vi os på www.altinget.dk, og det har vi så heddet siden. Nu med i alt 15 portaler under paraplyen. Ca. 110.000 artikler er publiceret siden starten.
Vi plejer at sige, at Altinget.dk har et islandsk fornavn og et dansk efternavn. Det udtrykker nordisk historie, tradition og forankring i parlamentarismen, samtidigt med at navnet er smukt, kort og nemt at udtale/stave til. Desuden udtrykker det portal-ideen om "alt ét sted".
Næste spørgsmål: Hvornår har en netavis fødselsdag? Når domænet købes eller når siden går i luften? I hvert fald markerer vi først 10 års-jubilæet ved en reception i vores lokaler over for Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning og den årlige uddeling af Ting-Prisen 7. oktober.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump















































