Universiteter frygter strammere statslig styring

ØKONOMI: Universiteterne skal i fremtiden i højere grad styres af direktiver fra Finansministeriet. Universiteterne er yderst skeptiske. Ministeren afviser bekymringerne.
Universiteterne frygter, at Finansministeriet får mere magt over universiteterne i fremtiden.
Universiteterne frygter, at Finansministeriet får mere magt over universiteterne i fremtiden.Foto: Wikipedia
Morten Øyen

Det tyder på, at man ønsker at stramme statens styring af universiteterne.

Jens Oddershede
Formand for Rektorkollegiet
Fakta
Med revideringen af universitetsloven skal universiteterne tilhøre kategorien "statsfinansierede selvejende institutioner". Under denne kategori tilhører gymnasierne også. Regnskabsreglerne for de forskellige institutioner under denne kategori skal standardiseres. De nærmere nye bestemmelser for universiteternes regnskaber reguleres af regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets budgetvejledning.
Alle nye ændringer er i høring nu. Ændringsforslag til universitetsloven forventes fremsat for Folketinget i uge 8 i 2011.
Finansministeriet skal godkende investeringer og stille krav til universiteternes økonomistyring. Og videnskabsministeren skal kunne afskedige et universitets revisor. Det er nogle af de forslag, der nu er sendt i høring, forud for en revidering af universitetsloven næste år.

Og universiteterne er meget kritiske over for det, de har læst.

"Vi ser nogle signaler på, at vi er på vej mod en strammere styring end tidligere. Vi kan ikke fuldstændig overskue konsekvenserne af det, men vi rejser et gult flag," siger formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede.

Strammere statslig styring
Han advarer særligt mod, at universiteterne skal have tilladelse fra Finansministeriet, hvis de skal foretage investeringer. Eksempelvis vil investeringer på over 10 mio. kr. i it-udstyr muligvis først forbi Finansministeriets bord til godkendelse.

"Vi tolker det lidt som et tegn på, at der er blevet givet bemyndigelse og mulighed for, at man kan lave strammere finansministeriel styring af universiteterne, herunder særligt universiteternes økonomi og personale forhold," siger Jens Oddershede.

Han understreger, at ændringerne nok kan lyde tekniske og konsekvenserne ikke fuldt overskuelige, men retningen er klar:

"Det tyder på, at man ønsker at stramme statens styring af universiteterne," siger han.

KU: Forkert vej
En af de konkrete punkter, universiteterne er bekymrede over, er en harmonisering af regnskabsreglerne for alle "statsfinansierede selvejende institutioner". Det betyder i praksis, at alle uddannelsesinstitutioner bliver underlagt samme regnskabsvilkår.

"Det betyder, at det mindste gymnasium og det største universitet skal være på de samme vilkår. Det er sådan set at lave regler ud fra dansk rationaliserings-kontekst i stedet for ud fra universiteternes behov i et internationalt marked," siger universitetsdirektør ved Københavns Universitet Jørgen Honore.

Han advarer mod, at Finansministeriet bliver for styrende.

"Vi synes, det er den forkerte vej at gå. Frihedsgraderne kan risikere at blive væsentligt mindre. Det gør de, fordi de økonomiske vilkår meget let bliver styret af Finansministeriet, og de bliver styret udenfor politisk opsyn, fordi det kan reguleres alene på embedsniveau," siger Jørgen Honore.

S: Vi lytter
Hos Socialdemokraterne, der er det eneste parti i forligskredsen foruden regeringspartierne Venstre og Konservative, er man lydhør overfor universiteternes bekymringer.

"Det kan sagtens være noget lyder fornuftigt, når det formuleres herinde, men at der ikke er taget højde for alt," siger Rasmus Prehn.

Han understreger, at det ikke er intentionen at gøre livet vanskeligere for universiteterne.

"Hvis der er noget her, der virker for centralistisk, så er det meget vel noget, vi skal se på. Socialdemokraterne bygger i hvert fald hellere videre på tillidsdagsordenen. Vi har ingen interesse i, at alt styres fra Slotsholmen," siger Rasmus Prehn.

Universitetsforligskredsen skal mødes på onsdag, hvor netop reaktionerne fra universiteterne skal diskuteres.

Sahl-Madsen: Ingen grund til bekymring
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) forstår dog ikke helt bekymringerne fra universiteterne. Hun understreger, at universiteterne økonomisk kan disponere frit inden for deres formål.

"De tilpasninger, vi foreslår, vil kun i begrænset omfang ændre vilkårene. Det tilsigter på ingen måde ændringer i universiteternes økonomiske vilkår i forhold til de tilskudsregler vi har i dag," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Kan ministeren garantere det?

"Ja, det er i hvert fald min vurdering."

Men kan forslagene ikke virke modstridende med ønsket om mere tillid til universiteterne?

"Jeg ser ingen modsætning i, at man harmoniserer regnskabsreglerne og så intentionerne i universitetsloven om at skabe stærke institutioner med stærke ledelser. Revisionsreglerne er substantielt uændret. Så det vil også fremover være bestyrelsen, der ansætter og afskediger institutionsrevisoren. Og bestemmelsen om, at ministeren får adgang til at afskedige institutionens revisor, det er en undtagelsesbestemmelse, der så kun forventes at blive brugt meget sjældent," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Universiteternes ledelser er nu blevet inviteret til en teknisk gennemgang af forslagene i Videnskabsministeriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Oddershede

Fhv. SDU-rektor, professor em., bestyrelsesmedlem, Lunds Universitet, museumsrådet for Danmarks Nationalmuseum
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1970), dr.scient. (Aarhus Uni. 1978)

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Charlotte Sahl-Madsen

Administrerende direktør, CoC Playful Minds, bestyrelsesformand, onecollection/House of Finn Juhl
Strategy Executive Education (Harvard Business School 2004), MIT Sloan Management (Boston 2006) m.fl.

0:000:00