Nye skattestigninger bliver permanente

Det er en falliterklæring for både V og K, der nu har spillet deres sidste kort af hånden.
Anders Samuelsen (LA)
Politisk leder
Alle skattesatser i skattelovgivningen reguleres hvert år efter et særligt reguleringstal. Det er forskelligt fra år til år og fastsættes efter den faktiske pris- og lønudvikling.
Regeringen fastfrøs reguleringen i 2010 som en del af finansieringen af skattereformen og forventede ud fra bare dette ene år et varigt merprovenu herfra på 5 mia. kr. årligt.
I genopretningsplanen vil regeringen fastfryse reguleringen også i årene 2011, 2012 og 2013, men forventer dog ikke mere end en samlet varig virkning på i alt 6,6 mia. kr. årligt fra 2013 og frem.
Regeringen strammer skatteskruen på danskerne - ikke bare i de næste tre år, men permanent.
Det er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en genopretningsplan for dansk økonomi, der indeholder skattestigninger på næsten 10 mia. kr. om året frem mod 2013.
Det er ganske vist kun i de næste tre år, forhøjelsen af topskattegrænsen skal udskydes, og skattesystemets beløbsgrænser ifølge planen skal låses fast. Men ikke desto mindre vil de to tiltag betyde en permanent forringelse af værdien af bl.a. bundfradraget i årene efter 2013, ligesom også topskattegrænsen vil få en permanent lavere placering.
1.500 kr. ekstraskat til alle danskere
En simpel fremskrivning af grænserne for bundfradrag og topskat viser således, at genopretningsplanen kan betyde en forringelse af bundfradraget med over 4.000 kr. i årene frem mod 2020, og at topskattegrænsen som følge af planen samme år kan komme til at ligge næsten 40.000 kr. under, hvad den ellers ville have gjort (se graferne forneden i artiklen).
Det vil i 2020 give en ekstra skatteregning på 1.500 kr. om året for samtlige skatteydere og derudover knap 6.000 kr. årligt i ekstraskat for topskatteyderne.
"Det her betyder, at der nu kommer en permanent skattestigning, og at skatteborgerne aldrig får betalt pengene tilbage. Det er en falliterklæring for både V og K, der nu har spillet deres sidste kort af hånden, og som ikke har nogen troværdighed tilbage, når ikke engang de kan stå fast," siger Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen.
For at finde de 24 mia. kr., der skal til for at opfylde EU's konvergenskrav i de kommende tre år, har regeringen både skåret ned på statens udgifter og skruet op for statens indtægter - skatter - i sin genopretningsplan. I 2013 vil der således ifølge regeringens overslag blive krævet ekstra 9,8 mia. kr. op i skat: 6,6 mia. fra fastlåsningen af beløbsgrænserne, 1,7 mia. kr. fra udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen og 1,5 mia. kr. fra et nyt loft over fradrag for fagforeningskontingenter.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger







































