Rejseholdets anbefalinger får god modtagelse

8. juni 2010 kl. 12:00
360: Der er gode toner i rejseholdets rapport, lyder det fra centrale aktører og politikere, men de har dog også hver især forslag til forbedringer og nye ideer.
| Flere
Altinget | Uddannelse har i forlængelse af rejseholdets offentliggørelse af sine anbefalinger samlet reaktioner fra centrale aktører og politikere på folkeskoleområdet.

Læs her, hvad Danmarks Lærerforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pernille Vigsø Bagge, KL, Marlene Harpsøe, BUPL og Skolelederne synes om rejseholdets anbefalinger.

DLF: Femårig læreruddannelse i 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

"Der er på ingen måde tale om en facitliste for skolen fra regeringens rejsehold, men deres anbefalinger rummer mange positive ideer.

Først og fremmest er det positivt, at rejseholdet har fokus på, at lærernes kvalifikationer er afgørende for en god undervisning. Det gælder både mulighederne for at give lærerne efteruddannelse. Og tankerne om en forskningsbaseret læreruddannelse. Vi mener, man bør starte forsøg med en fem-årig læreruddannelse allerede i 2011, så lærerne i højere grad kan inddrage forskning i deres undervisning. Samtidig kan man styrke lærernes viden om specialpædagogik og dansk som andetsprog.

Det er også positivt med fokus på en målrettet pædagogisk ledelse, at man vil udvikle mulighederne for at bruge undervisningsvejledere, og at man har fokus på effektiv støtte til elever med vanskeligheder.

Anbefalingerne bærer præg af, at de er udarbejdet under stort tidspres, og det har jeg stor forståelse for. Rejseholdet understreger, at man bør basere sig på forskning frem for holdninger, men en række af deres forslag er faktisk holdningsprægede og i modstrid med, hvad forskningen siger. Det gælder offentliggørelse af testresultater, resultatløn til skoleledere og opløsning af klassefællesskabet gennem ubegrænset holddeling og linjer.

Vi foreslog, at rejseholdet forholdt sig til behovet for ressourcer til undervisningen. Det har man ikke gjort. Så sent som i dag dokumenterer en analyse fra revisionsfirmaet BDO Kommunernes Revision, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev i forhold til 2002.

Endvidere er flere af anbefalingerne indbyrdes modstridende. Man understreger på den ene side, at lærernes didaktiske kompetencer er altafgørende. Samtidig vil man lukke op for, at en del af undervisningen skal varetages af personer uden en læreruddannelse. Man ønsker øget rummelighed, mere efteruddannelse og mere dokumentation - og samtidig signalerer man, at der kan reduceres i den tid, lærerne bruger på at forberede god undervisning. Det hænger ikke sammen."

Professionshøjskolerne: Nyt sektorforskningsinstitut ikke nødvendigt
Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

"Set med læreruddannelsens briller er anbefalingerne til fremtidens folkeskole på mange punkter lige i øjet. Det er afgørende at få mere forskning ind i læreruddannelsen. Det er en helt central opgave for professionshøjskolernes at få uddannelse, forskning og praksis til at spille sammen, og derfor glæder vi os over rejseholdets helt rigtige fokus på nødvendigheden af at bringe forskningen
mere i spil.

Men man kan diskutere, om der er brug for at oprette et sektorforskningsinstitut til at tage sig af skoleudviklingen. Der er jo allerede masser af gode, faglige miljøer, der er kompetente til at forske i skolens centrale indsatsområder. Så professionshøjskolernes anbefaling vil i stedet være: Lad os få bragt dem mere i spil, lad os arbejde med at omsætte viden endnu bedre, og så lad os satse på at få efteruddannet lærerne og skolelederne, så vi på den korte bane kan tage os af skolens udfordringer."

Han bakker op om tidshorisonten frem mod 2020. Læreruddannelsen blev reformeret så sent som i 2006, og de nye dimittender kommer derfor først ud i folkeskolen i august 2011. Der har været skærpede krav til den nye uddannelse, det faglige niveau er højnet, og praktikdelen er blevet styrket. De nye lærere har derfor gode værktøjer til at imødekomme mange af anbefalingerne fra rejseholdet. Det er derfor godt set af rejseholdet, at der ikke er brug for hurtige løsninger.

"Det er min forventning, at det viser sig, at de nye lærere er meget kompetente og godt rustet til at give professionen og folkeskolen det tiltrængte løft. Som jeg ser det, er det helt nødvendigt for læreruddannelsens omdømme, at vi ikke smider barnet ud med badevandet. Nu får vi mulighed for at se resultaterne af den sidste reform og samtidig arbejde for en styrket forskningsbasering, og det er det helt rigtige for læreruddannelsen både på kort og langt sigt."

SF vil med i folkeskoleforlig
Pernille Vigsø Bagge (SF), uddannelsesordfører.
"Det er vigtigt at pointere vigtigheden af at komme i gang med et bredt samarbejde om folkeskolen. Det er på tide, at regeringen også selv tager den opfordring alvorligt og sætter handling bag ordene.

Regeringen har haft ni år til at lave en god folkeskole. Men regeringen har forsømt og i den grad ignoreret andre relevante aktørers håndsrækninger til samarbejde. Oppositionen, lærere, forældre og elever har alle budt ind med gode idéer og forslag, som sjældent er blevet hørt.

Når det kommer til de konkrete anbefalinger fra rejseholdet kan SF kun bifalde, at lærernes kompetencer skal styrkes. Derfor går vi ind for en 5-årig læreruddannelse.

Vi synes også, det er en god idé - og på tide, at vi prioriterer en styrket forskning i skoleudvikling.

Det kan også lyde besnærende, at den enkelte skole og kommune skal have større frihed til at drive skole, men SF vil ikke give los i forhold til, at skoler og kommuner så kan øge brug af holddannelse. Man kan allerede i dag dele klassen op i hold halvdelen af tiden. Vi vil bevare klassefællesskabet som det centrale.

Desuden er SF også modstandere af at afskaffe det specifikke minimumstimetal til fordel for et krav om et antal undervisningstimer hver dag. Det er et forsøg på at dække over en regering, der har sparet på folkeskolen og hvor skolerne derfor ikke kan overholde minimumstimetallet. 1/3 af landets skoler ligger i dag under minimumstallet som følge af regeringens økonomiske politik over for kommunerne."

KL bakker op om mere lokal selvbestemmelse på skolerne
Jan Trøjborg, formand for KL.

"Jeg glæder mig særligt over, at rejseholdet anbefaler, at skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skole, for jeg er enig i, at lokal selvbestemmelse vil geare folkeskolen til fremtiden og styrke elevernes læring.

KL ser frem til et konstruktivt og fremadrettet nationalt partnerskab om folkeskolens udvikling, som både vi og statsministeren har foreslået. For os er det vigtigste, at elevernes læring står i centrum, når vi skal sætte retning for samarbejdet. Derfor er vi enige i rejseholdets udmelding om, at kommunerne bør satse på en faglig og økonomisk bæredygtig skolestruktur, da skolestrukturen helt overvejende må indrettes under hensyn til elevernes læring.
Men KL foreslår en helt ny overbygning, som både rummer flere valgmuligheder for eleverne, men som også indebærer en meget tæt opfølgning af den enkelte elevs læringsudbytte. Derfor ser vi frem til at være med til at konkretisere, hvordan vi udvikler skolen, så flere af de ældste elever bliver engagerede og opnår gode resultater. Målet er elever, som efter folkeskolen er klar til meget mere læring i ungdomsuddannelserne.

Folkeskolen skal fremover kunne understøtte læringen hos langt de fleste elever. I kommunerne er vi klar til at flytte ressourcer fra specialområdet til almenområdet, så målet om, at flere børn bliver en del af folkeskolens fællesskab, kan realiseres," siger Jan Trøjborg.

DF vil forbyde indvandrersprog
Marlene Harpsøe (DF), uddannelsesordfører.

"Der står jo ikke et eneste ord om integration! Der er ingen tvivl om, at man ude i landets folkeskoler oplever integration, og det at få elever med anden etnisk baggrund end dansk op på et fagligt forsvarligt niveau, som et stort problem. Derfor undrer det mig meget, at rejseholdet ikke adresserer dette problem.

Dansk Folkeparti ønsker, at der i alle folkeskoler skal tales dansk, da dette i høj grad vil løfte indvandrerbørns sprogkundskaber. Lige som det ikke skal være muligt at tage indvandrersprog som valgfag.

Skolens rejsehold mener, at fagligheden skal styrkes gennem større skoler. Dermed lægges der op til lukning af mindre skoler. Reelt vil det betyde, at mange i de såkaldte yderområder får langt til den lokale skole, og det vil betyde, at færre har lyst til at bosætte sig i tyndtbefolkede områder, som igen medfører, at danskerne klumper sig sammen i byer. Det vil jeg ikke være med til.

En af Danmarks største udfordringer er de mange elever med anden etnisk baggrund, der kun kan et halvfærdigt dansk, og så deres forældre, der heller ikke kan, og som måske er komplet ligeglade med deres børns skolegang. Vi blev lovet et 360 graders eftersyn, men man har komplet fejlet, når det handler om at tage stilling til et af de allerstørste problemer i folkeskolen: Nemlig, hvordan vi får indvandrerbørns faglige niveau op og får øget deres respekt for lærerne og skolen som institution?

Der peges i stort set alle ti punkter på øget faglighed og bedre uddannelse til lærere og ledere på landets skoler, og det er den rigtige vej at gå. Men det skal være virkelighedsnær uddannelse, så lærere og ledere får reelle kompetencer, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Det skal ikke være noget med et år ekstra på skolebænken for lærerstuderende, så de kan lære yderligere tre teorier at kende. Det skal være uddannelse, der gør lærerne bedre til at være lærere og ledere bedre til at lede.

BUPL: Skolen har brug for pædagoger
Henning Pedersen, formand for BUPL.

Rejseholdet har tydeligvis lyttet til de gode erfaringer, der er med et tæt lærer-pædagog-samarbejde rundt om i landet.

Pædagogerne er med til at skabe trivsel og læring hos børnene både i og uden for klasselokalet. Trivsel er en afgørende forudsætning for læring. Det ved både lærere og pædagoger, og rejseholdet har tydeligvis også haft blik for det. Rejseholdet understreger netop, at elevernes alsidige udvikling bør være ligeså vigtig for skolerne som de traditionelle faglige mål.

Næste skridt er nu, at politikerne prioriterer pædagogers rolle i folkeskolen og fastholder og udvider rammerne for lærer-pædagog-samarbejdet. Derfor vil jeg virkelig appellere til, at politikerne lytter til anbefalingen fra rejseholdet.

Skoleledere: Færre elever i specialklasser kræver ekstra lærertimer
Anders Balle, formand for Skolederforeningen.

Skolens Rejseholds fremlæggelse af 10 forslag til forbedringer af skolen mødes med opbakning af Skolelederforeningens formand Anders Balle, der har kommenteret dem kort en for en:

Lærernes kompetencer skal styrkes
"Skolelederne mener, at der er behov for opprioritering af lærernes efteruddannelse og grunduddannelse - ikke nødvendigvis fem år på universitetet. Det kan være de nuværende fire års uddannelse med et obligatorisk studieår."

Hæv kompetencen hos skolelederen
"Det bakker lederne selvfølgelig også op om - det skal indeholde efteruddannelse i bl.a. kvalitetsopfølgning, men handler også om at øge ledelsesrummet, herunder at kunne ansætte og afskedige medarbejdere."

Styrket forskning i skoleudvikling
"Lederne mener, at der skal være større sammenhæng mellem forskning og praksis - fx ved at lade flere skoler/lærere indgå i forskningsprojekter."

Stærkere fokus på skolens resultater
"Lederne er parate til at påtage sig opgaven, og det har Skolelederforeningen selv netop stillet forslag om et styrket opfølgning på skolens kvalitet."

Langt færre elever skal i specielle tilbud
"Der skal findes nye metoder og veje til at løse den (også ressourcemæsige) udfordring - men at tro, at skolerne sådan lige kan rumme én eller to elever med specielle behov uden ekstra lærertimer, er ikke realistisk."

Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte
"Enig, undervisnings- og fritidsdelen skal være meget mere integreret og helhedsorienteret - det samme skal samarbejdet med de sociale instanser og skole-hjem-samarbejdet vedr. udsatte elever."

Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler
"Lederne bakker op om et fortsat decentraliseret offentligt skolevæsen og forventer derfor også flere tiltag vedr. afbureaukratisering."

Flere valg og mere it
"Ja til øget undervisningsdifferentiering og holddannelse i overbygningen. It kan og skal gøre en betydelig forskel, både lærings- og ressourcemæssigt."

Styrket faglighed gennem større skoler
"Skolelederne er enige i, at der er behov for at se på effektiviteten i det samlede skolevæsen, men at det er kvaliteten, der må være i centrum."

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Pernille Vigsø Bagge:
Sort pil 31/5/2015: Vigsø Bagge: Frygten for fejl er blevet større
Sort pil 10/12/2013: Teknologiens eksportmuligheder skal udnyttes