Støjberg i politisk kovending

Det er udtryk for, at de store folkelige protester med fagbevægelsen i spidsen rent faktisk har båret frugt, og det synes vi er glimrende. Det er en ren tilståelsessag for regeringen, fordi de siger, at de ønskede besparelser er opnået, og det viser, at de forringelser, der er gennemført på området, er de rene spareforslag, som skal fylde hullet op.

Torben Hansen
Socialdemokraterne

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg trækker en del af dagpenge-reformen tilbage, nemlig den sidste og tredje del, som gik ud på at forlænge beregningsperioden for dagpenge fra 3 til 12 måneder.

Det får De Radikale op af stolene, for de er utilfredse med regeringens beslutning om at rulle en del af dagpenge-reformen tilbage.

"Der er en serie af forskellige tiltag, hvor regeringens politik stritter i hver sin retning. Før sommerferien var det afgørende, at det blev vedtaget, men nu er det åbenbart ligegyldigt. Og de udskød før sommerferien topskattelettelserne, fordi der ikke var råd, og nu diskuterer de, om selskabsskatten skal sænkes," siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard.

Han påpeger, at årsagen formodentligt er, at regeringen ikke ønsker at genåbne diskussionen om dagpengene og betegner det som "kyllinge-agtigt". Forslaget, som nu er trukket tilbage indebar, at udbetalingen af dagpenge skulle baseres på en indkomstberegning for 12 måneder frem for 3 måneder, som tilfældet er i dag. En ændring som De Radikale længe har været fortalere for.

S: De folkelige protester har båret frugt
Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen, er glad for, at regeringen har trukket forslaget tilbage.

"Det er udtryk for, at de store folkelige protester med fagbevægelsen i spidsen rent faktisk har båret frugt, og det synes vi er glimrende. Det er en ren tilståelsessag for regeringen, fordi de siger, at de ønskede besparelser er opnået, og det viser, at de forringelser, der er gennemført på området, er de rene spareforslag, som skal fylde hullet op," siger han, og slår fast, at Socialdemokraterne hele vejen igennem har været imod ændringer på området.

Direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, er i modsætning til Socialdemokraterne ikke tilfreds med regeringens beslutning om at trække det tredje element i dagpenge-reformen tilbage.

"Det beklager vi, for vi anså det for at være ganske fornuftigt ligesom de andre dele af ændringerne i dagpengeforliget. Det var et forslag, som gav en vis styrkelse af incitamentet for at arbejde, så det havde vi gerne set, at man havde fået med - selvom det er den mindste del af pakken," siger han.

Henrik Bach Mortensen hæfter sig ved, at den samlede reform ikke lider den store skade på trods af beslutningen om at tilbagetrække ændringen. Samlet set mener DA stadig, at der er tale om en meget markant og fornuftig ændring af dagpenge-systemet, og at en ændring af beregningsperioden kun ville have en marginal indvirkning på det samfundsmæssige regnestykke.

AK Samvirke: Forslag gemt, men ikke glemt
I AK Samvirke er man glade for regeringens beslutning om at trække forslaget tilbage, da man mener, at det ville have ramt mange af deres medlemmer på pengepungen.

"Det er godt, og det er vi glade for, da det er et lille plaster på såret. Hvis man havde gennemført ændringerne, ville det betyde en ringere dagpengesats for nogle af vores medlemmer. De medlemmer, som ikke har haft en stabil høj indkomst over et helt år ville få en lavere sats," siger direktør Verner Sand Kirk.

Fra AK Samvirkes side frygtes det, at regeringen bevidst har lagt forslaget i skuffen med henblik på at fremsætte det igen på et senere tidspunkt. Verner Sand Kirk mener, at tilbagetrækningen skyldes, at det elektroniske indkomstregister endnu ikke er klar til at blive koblet på a-kassernes system.

"Vi er overbeviste om, at der er tale om, at man teknisk set ikke er på plads med det register. Derfor kommer forslaget selvfølgelig igen, når det elektroniske register er køreklar. Det er et forslag, som er gemt, men ikke glemt," siger han.

Regeringen traf i april 2005 en principbeslutning om at etablere et elektronisk indkomstregister, hvor oplysninger om borgernes indkomst registreres digitalt. Formålet med at etablere indkomstregisteret var at effektivisere den offentlige administration og skabe grundlag for regelforenklinger.

Støjberg afviser spekulationer
Beskæftigelsesministeren afviser, at der skulle være nogen forbindelse mellem det elektroniske indkomstregister og tilbagetrækningen af delelementet i dagpengereformen.

"Det er meget enkelt. Vi har med de to første forslag fundet de budgetforbedringer, vi skulle på dagpengeområdet, og derfor ser vi ikke nogen grund til at fremsætte det sidste lovforslag, når Folketinget mødes til oktober," siger Inger Støjberg.