Frie Elforbrugere frygter himmelflugt på elpriser

ELPRISER: Frie Elforbrugere frygter, at de almindelige forbrugere vil komme til at betale prisen, når små vindmølleejere får mulighed for at lagre el på nettet. Dansk Energi mener, at foreningen overdriver konsekvenserne.
Frie Elforbrugere frygter, at den almindelige elkunde vil komme til at betale, når vindmølleejere får mulighed for at parkere el på nettet.
Frie Elforbrugere frygter, at den almindelige elkunde vil komme til at betale, når vindmølleejere får mulighed for at parkere el på nettet.Foto: Colourbox
Anne Burlund
Almindelige elforbrugere kommer til at betale regningen, når småproducenter af vedvarende energi med vedtagelsen af en ny lov får mulighed for at parkere overskydende el på nettet. Det mener foreningen Frie Elforbrugere.

Loven omfatter såkaldte husstandsvindmøller, solceller, bølgekraftudnyttelse eller andre godkendte VE-elproduktionsanlæg med maksimal eleffekt på seks kW eller derunder. Ifølge den nye lov får ejere af disse anlæg "mulighed for at 'lagre' elektricitet på elnettet i lighed med den gældende ordning for små solcelleanlæg."

Frie Elforbrugere frygter, at elpriserne vil blive sendt på himmelflugt med vedtagelsen af den nye lov:

"Er der foretaget beregninger over konsekvenserne for danske elforbrugere, der ikke kan få gavn af den foreslåede ordning, men må forvente forhøjelser af deres pris?" spurgte foreningen i et åbent brev stilet til de relevante ministerier og udvalg inden for skat, miljø, klima og energi under behandling af lovforslaget i maj.

Ifølge formand H.C. Schjerning var foreningen ikke med på Skatteministeriets høringsliste, da lovforslaget blev sendt til høring i marts. Derfor havde foreningen ikke mulighed for at gøre indsigelser før sidst i maj, hvor lovforslaget allerede var førstebehandlet.

Vindmølleejerne skovler penge ned i foret, og vi mener kun, at det er rimeligt, hvis dem, der scorer gevinsten, også dækker tabet. Vi skal have afskaffet overprisen på tilskud til overflødig el.

H.C. Schjerning
Formand, Frie Elforbrugere

Frygt for prisstigninger
Foreningen frygter prisstigninger, da den mener, at folk vil blive animeret til at stille vindmøller op og få solceller på taget.

"Selvfølgelig skal vi udnytte mulighederne i vedvarende energi, men jo flere vindmøller, der bliver opstillet, jo mere vil prisen stige for den enkelte forbruger," siger H.C. Schjerning og uddyber:

"Vindmølleejere får ret til at købe den 'lagrede' strøm tilbage, på et tidspunkt, hvor der for eksempel er mangel på el. Og når der er mangel på el, er prisen automatisk højere, og det vil være elforbrugeren, der i sidste ende betaler den merpris."

I dag får vindmølleejere udover markedsprisen på 35 øre/kWh et tilskud på 25 øre, som ifølge Frie Elforbrugere bliver betalt af den almindelige elforbruger.

"Vindmølleejerne skovler penge ned i foret, og vi mener kun, at det er rimeligt, hvis dem, der scorer gevinsten (differencen mellem de 60 øre/kWh og produktionsomkostningerne på 12-20 øre/kWh, red.), også dækker tabet. Vi skal have afskaffet overprisen på tilskud til overflødig el," siger H.C. Schjerning og understreger, at der skal være en rimelig balance mellem produktion og forbrug.

Dansk Energi: Staten betaler støtten
Hos Dansk Energi tager man det mere roligt. Afdelingschef Torben Møller Pedersen mener, at Frie Elforbrugere overdriver konsekvenserne for de andre elkunder:

"Jeg tror ikke, at den nye lov kommer til at have betydning for almindelige forbrugers elpris. Prisstigninger forudsætter, at der bliver solgt meget på markedet, og jeg tror ikke på, at pristilskuddet betyder, at der bliver solgt mere, for producenterne vil forsøge at bruge hele deres produktion selv," siger han.

Torben Møller Pedersen anerkender, at der kan være behov for støtte til VE-anlæg, men at problemet med nettoafregningsordningen er, at støtten er uigennemsigtig, og han mener derfor, at det ville være bedre, hvis man ved præcis, hvad støtten består i. Modsat Frie Elforbrugere mener han ikke, at det vil være elkunderne, men staten, der vil blive taberen.

"I sidste ende er det staten, der betaler støtten, da den går glip af afgifter og moms. Jeg mener derfor, at man burde gøre det helt gennemsigtigt ved, at man får et fast støttebeløb, og at man betaler moms og afgift på alt det forbrug, man har."

Energimembran kan lagre strøm
Hvis vindmøller kører under normale vindforhold, kan de producere al den energi, vi har brug for, men hvis det blæser kraftigt, producerer de mere, end vi kan forbruge. To ingeniører fra Sønderborg har derfor sat sig for at udvikle et energilager, der kan gemme overskydende energi fra eksempelvis vindmøller.

"Konceptet er at pumpe vand ind i en flad såkaldt energimembran, der på sigt skal dække et areal på 20 hektar, og dernæst lægge 25 meter sand ovenpå. Havvand pumpes ind i membranen, og når der så igen er fuld tryk på strømforbruget, åbnes der for vandet i membranen. De mange tons jord presser vandet gennem turbiner, som driver en generator og dermed genereres strøm. Et areal på 20 hektar vil kunne rumme 200 MWh, og med en effekt på 30 MW vil det kunne forsyne hele Als med energi i otte timer," siger ingeniør Asger Gramkow, der er en af ophavsmændene til den nye opfindelse.

Energilageret kan anvendes stort set i alle områder - i Danmark som i udlandet - kun afhængig af, at der er vand til rådighed til brug i lageret. I den forbindelse er det underordnet om det er hav- eller ferskvand.

Frie Elforbrugere er åbne over for forsøg med energilagring under jorden, men mener kun, at man skal investere i det, hvis det er rimeligt rentabelt.

"Hvad bliver priserne for at etablere et lager under jorden? Vi skal jo først have bygget dem og set på, hvad energitabet bliver. En anden mulighed er at undersøge om, man kan komme overskydende energi i fjernvameselskabernes akkumuleringstanke," siger H.C. Schjerning og understreger, at det ikke vil give mere end i omegnen af fem øre/kWh, hvis det skal være rentabelt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00