Nedergaard gør klar til omfattende reformer

Der er et travlt efterår i vente på uddannelsesområdet. Altinget | Uddannelse kridter banen op og har bedt aktører på området om at komme med sine bud på de vigtigste uddannelsespolitiske dagsordener i efteråret.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil i det nye folketingsår tage hul på en omfattende reform af den danske folkeskole, sikre flere praktikpladser og reformere SU-systemet for at skabe en større arbejdsstyrke på længere sigt.

"Det vigtigste er uden tvivl en reform af folkeskolen, fordi det drejer om sig om fleste mennesker, og det er fremtidens arbejdskraft, som vi skal have gjort endnu dygtigere, end de er idag. Og det vil jeg gå i gang med umiddelbart efter Sorø-mødet i næste uge," siger hun.

Ministeren mener, at praktikpladssituationen er forbedret over de seneste måneder, og er blevet betydeligt bedre, end den var sidste år. Hun anerkender, at der er et stykke vej endnu, og opfordrer derfor til, at man i globaliserings-kredsen får sikret, at de positive tendenser styrkes, så de fortsætter fremadrettet.

"Der er grund til optimisme med hensyn til at få skabt flere praktikpladser. Vi har nogle rimeligt gode tal, som kommer ind nu, som viser, at de tiltag, vi har sat i værk tidligere, har en effekt. Selvom vi befinder os i en verdensomspændende økonomisk krise, er det i 2010 lykkedes os at løfte tallet igen, på trods af det er et meget konjunkturfølsomt område," siger hun.

Tina Nedergaard fastslår, at vi efter hendes opfattelse har verdens bedste erhvervsuddannelser i Danmark, ikke mindst på grund af vekseluddannelses-princippet, som giver eleverne et teoretisk fundament fra skolen, men samtidigt giver dem indblik i praksis gennem erhvervspraktikken.

"Det betyder også, at de elever, som har været i praktik hos virksomhederne har meget lettere ved at få job bagefter," siger hun.

Undervisningsministeren vil ligeledes kigge på SU-systemet, da hun mener, at der er behov for at få de studerende til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere.

"Selvom vi i øjeblikket døjer med ledighed, så ved vi, at fremtiden kalder på mere arbejdskraft. Der er forskellige måder at gøre det på. Man kan importere, men man kan også sørge for, at de danskere, vi har, er klar til arbejdsmarkedet lidt før, end tilfældet er i dag. Og det har også bevæget sig i den rigtige retning under denne regering," siger hun.

Mere fokus på lærernes muligheder
Der skal mere fokus på lærernes muligheder for at lave god undervisning, mener formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som fremhæver, at kræfterne hidtil er blevet brugt på at implementere lov- og strukturændringer, så de høje forventninger til den danske folkeskole kunne indfries.

"Vi vil gerne være med at sætte nogle ambitiøse mål for folkeskolen. Og har selv været ude med et forslag om at halvere andelen af elever, som forlader skolen med for dårlige læsekundskaber i løbet af en femårig periode. Men det skal vi kombinere med, at vi siger, hvordan vi kan understøtte lærernes muligheder for at lave den gode undervisning. Og det håber vi, at vi kan få flyttet diskussionen hen imod," siger han.

Anders Bondo Christensen henviser til, at en rapport fra kommunernes revisionsselskab før sommerferien viste, at der er 6 procent færre ressourcer per elev i normalundervisningen. Derfor er der ifølge Danmarks Lærerforening behov for at afsætte flere ressourcer til området.

"Vi ved, at der er behov for efteruddannelse, og hvis vi skal omlægge specialundervisningen, som det fremgår af hensigtserklæringen i kommuneaftalen, skal der laves en investering, så vi har mulighed for at give de elever et ordentligt tilbud i normalundervisningen," siger han.

Han påpeger, at det bliver nødvendigt at få kigget på lærernes uddannelse, da han mener, at det er en forudsætning for at kunne gøre undervisningen endnu bedre.

Flere unge skal i en naturvidenskabelig retning
Formanden i Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, fastslår, at man i foreningen er bekymret over antallet af afslag på de videregående uddannelser.

"Den debat, der kører i øjeblikket omkring antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser, er vigtig for os. Vi gør alt, hvad vi kan, for at motivere vores elever til at tage en længere videregående uddannelse. Der er en forventning og et krav om, at 50 procent af vores elever søger ind på de længere videregående uddannelser. Og det er ikke særligt spændende at skulle fortælle eleverne, hvis ikke de kan blive optaget," siger han.

Ifølge Jens Boe Nielsen består en anden udfordring i at få flere elever til at vælge de naturvidenskabelige og sproglige retninger, fordi disse kombinationer er de mest efterspurgte på arbejdsmarkedet.

"Danmark skriger på ingeniører, læger og andre naturvidenskabeligt uddannede. Der er rigtig mange som vælger samfundsfag, selvom det ikke er et krav på mange videregående uddannelser, at man skal have det på A-niveau. Vi har brug for flere elever med matematik, fysik og kemi," siger han.

Han forklarer, at mange elever efter studentereksamen finder ud af, at de burde have taget de naturvidenskabelige fag, og derfor er nødt til at påbegynde et Gymnasial Supplerings Kursus. Det har medført, at der nu er flere elever på GSK end nogensinde før.

"Vi skal have fundet ud af, hvordan vi får screenet eleverne, så vi kan se, hvem der egner sig til at tage de naturvidenskabelige fag, og som har lyst og ambitioner om at arbejde med naturvidenskab senere hen," siger han.

Erhvervsskoler efterlyser nytænkning om praktikpladser
Hos de Danske Erhvervsskoler er man mest fokuserede på at få løst problemerne omkring manglende praktikpladser. Formand Peter Amstrup åbner op for, at man ændrer grundlæggende strukturer i uddannelsen, så de mange unge uden praktikplads kan komme videre med deres uddannelse.

"Vi har flere tusinde unge mennesker, som ikke kan komme videre i deres uddannelsesforløb, fordi de ikke kan få en praktikplads. Systemet er stadig bygget op på, at man skal i praktik, hvis man skal gennemføre sin erhvervsuddannelse. Sådan har det været i lang tid, og det har fungeret udmærket," siger han.

Men Peter Amstrup mener ikke, at den gamle model kan give svar på nutidens udfordringer og opfordrer derfor til nytænkning på området. Han påpeger, at det er nødvendigt at lave et system, som ikke bliver mærkbart påvirket af konjunkturerne.

"Virksomheder tager på grund af krisen ikke de elever, som de skal. Det betyder, at vi har en hel generation, som ikke kan gennemføre deres uddannelse. Derfor er man nødt til at lave om på veksel-uddannelsessystemet. Vi har foreslået undervisningsministeren nogle forskellige metoder, men vi tror, at der skal mere til end små justeringer," siger han.

Hos Erhvervsskolerne hæfter man sig ved, at en rapport har vist, at frafaldet på handelsskoler er halvt så stort som frafaldet på de tekniske skoler. Ifølge Peter Amstrup skyldes denne tendens, at eleverne på handelsskoler følger deres klassekammerater i en toårig periode og derfor opbygger venskaber, rutiner og klassetilhørsforhold, som medvirker til at holde dem på skolebænken.

"Det giver den tryghed, som jeg tror en del elever på de tekniske skoler mangler. De kommer ind i 20 uger og skal have skaffet sig en praktikplads, inden tiden er gået. Det er store krav til unge mennesker i dag," siger han og foreslår, at eleverne bliver på de tekniske skoler i længere tid, inden de påbegynder deres praktik.