Køb abonnement
Annonce
Om  
Finn G. Johansen
Søren Steen Andersen

Kommunaldirektøren i Assens rykker til Svendborg: "Det har været et privilegium"

Foto: Kasper Orthmann Andersen/Assens Kommune
30. april 2026 kl. 19.54

Assens Kommune skal ud at at finde sig en ny kommunaldirektør, når Finn G. Johansen 1. juni bliver ny kommunaldirektør i Svendborg Kommune.

Det meddeler Assens Kommune i en pressemeddelelse.

"Jeg kan kun ønske Svendborg Kommune stort tillykke med deres valg af Finn som ny kommunaldirektør. Jeg havde gerne set Finn fortsætte hos os, men respekterer naturligvis fuldt ud hans ønske om at prøve noget nyt og kan kun ønske ham alt det bedste i det nye job," lyder det fra Assens borgmester Søren Steen Andersen (V). 

Læs også

Borgmesteren fremhæver blandt andet arbejdet med at få økonomien stabiliseret, som er blevet eksekveret under Finn G. Johansens administrative ledelse.

"Samtidig har han været fremsynet og dygtig til at fremme byrådets vækstdagsorden med stærkt fokus på erhvervs- og turismeudvikling til gavn for kommunen," udtaler Søren Steen Andersen. 

Finn G. Johansen har inden tiden i Assens blandt andet været vicekommunaldirektør Faaborg-Midtfyn Kommune. Nu går turen videre til den tredje sydfynske kommune.

"Jeg vil gerne rette en helt særlig og stor tak til byrådet og borgmesteren for et tillidsfuldt, respektfuldt og ikke mindst konstruktivt samarbejde gennem alle årene. Det har været et privilegium at arbejde i et politisk-administrativt samspil, hvor fælles ambitioner og ordentlighed altid har været i centrum," skriver Finn G. Johansen på Linkedin.

Læs også
 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026