DF og LA: Stop kønsdiskriminering af mænd

LIGESTILLING: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance raser over, at nogle universiteter vil give økonomisk bonus til fakulteter, som ansætter flere kvindelige forskere. De kalder det kønskvotering ad bagvejen og kræver, regeringen griber ind.
Foto: colourbox.com
Jørgen Skadhede

Hvis man gav ekstra penge for at ansætte flere hvide, homoseksuelle eller muslimske forskere, så ville der lyde et ramaskrig.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Ligestillingsordfører
Fakta
Sagen kort

Aarhus Universitet er klar til at oprette ti lektorater og ti midlertidige professorater, hvor de enkelte fakulteter bliver belønnet af universitetets ledelse, hvis de ansætter kvinder.

Ledelsen vil betale den første årsløn for en kvindelig lektor, der også vil få 100.000 kroner ekstra at forske for.

På Københavns Universitet har man siden 2008 haft en lignende ordning for kvindelige professorer. Det har løftet andelen af nyansatte kvindelige professorer fra 16 procent i 2007 til 29 procent i 2009.

Ordningen på KU blev indført af den nuværende ligestillingsminister Lykke Friis (V), da hun var prorektor på KU.
De vil så gerne fremme ligestillingen, men kritikerne kalder det diskrimination for skattekroner og kønskvotering af bagvejen.

Aarhus Universitet får en hård medfart for nu at følge i Københavns Universitets fodspor og give en økonomisk bonus til fakulteter, som ansætter flere kvindelige forskere.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kræver, at regeringen griber ind, selv om de to universiteter har fået en midlertidig dispensation til deres ligestillings-tiltag.

"Regeringen burde sætte en stopper for den praksis. Det er kønskvotering ad bagvejen. Der bør være en fri konkurrence om stillingerne uanset køn. Her køber man i en hellig sags tjeneste fakulteterne til at ansætte flere forskere med en bestemt baggrund. Det strider imod alle idealer om ligestilling," siger forskningsordfører Jesper Langballe (DF).

LA: Værre end kvoter
DF's kritik bakkes op af Liberal Alliance, som også mener, at universiteterne ryger ud på et sidespor, når de bruger økonomiske incitamenter til at fremme ligestillingen.

"Det er nærmest værre end kvoter. Det er et opgør med idealet om, at folk skal have lige muligheder, uanset hvem du er. Her vil man faktisk bruge offentlige penge på at give nogle ansøgere dårligere muligheder end andre, og det er jo ikke ligestilling. Hvis man gav ekstra penge for at ansætte flere hvide, homoseksuelle eller muslimske forskere, så ville der lyde et ramaskrig," siger ligestillingsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Han opfordrer mandlige ansøgere, som får afslag, til at klage til Ligestillingsnævnet.

Hos erhvervslivets organisation DI er man bestemt heller ikke begejstrede, selv om man anerkender, at det er et problem, at kun hver fjerde lektor og lidt over hver tiende professor er en kvinde.

"Jeg bryder mig ikke om det, og jeg ville heller ikke bryde mig om at blive ansat med den tanke i baghovedet, om jeg i virkeligheden også er blevet ansat for at lune lidt i fakultetskassen. Det vigtigste må være at ansætte de bedste ansøgere," siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI til Berlingske Tidende.

V: Universiteterne bevæger sig på grænsen
Regeringen afviste før sommerferien et forslag fra Socialdemokraterne om at lave en model, hvor alle universiteter skulle belønnes økonomisk alt efter, hvordan de evner at skabe ligestilling i forskningen og i ledelsen.

Det beskrev Venstres videnskabsordfører Malou Aamund over for Altinget.dk som "lighedstyranni".

Hvorfor er det i orden for de enkelte universiteter at gøre, når I synes, det er en meget dårlig ide at indføre nationalt på alle universiteter?

"De bevæger sig lige på grænsen af, hvad vi synes, der principielt er i orden. Men vi kan godt stå inde for det, så længe universiteterne siger, at de ikke går på kompromis med kvindernes kompetencer, og at de overordnet set synes, de får en større forskningsmæssig og undervisningsmæssig kvalitet ud af det," siger Malou Aamund (V).

Minister: Grænsen er ved at være nået
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) forsvarer også dispensationerne til de to universiteter. Og hun afviser, at de økonomiske incitamenter vil få nogen til at gå på kompromis med ansøgernes kvalifikationer.

"Jeg har ingen grund til at betvivle hverken bedømmelsesudvalgenes eller rektorernes dømmekraft, når det gælder om at ansætte de mest kompetente medarbejdere," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Hvorfor er det i orden for de enkelte universiteter at gøre, når du synes, det er en meget dårlig ide at indføre nationalt på alle universiteter?

"Nu er der tale om nogle midlertidige dispensationer, som kun gælder nogle få år. Jeg skal gerne medgive, at jeg ikke er stor tilhænger af dem, og jeg vil meget gerne sende et signal til universiteterne om, at de ikke skal regne med at kunne skubbe denne grænse yderligere."

Nu må vi se
Hvor går grænsen så præcist?

"Nu har vi givet disse dispensationer, og så må vi se, hvad de fører med sig. Jeg synes, det er vigtigt, at forskningsmiljøerne får mere diversitet, og at flere kvinder får lyst til at søge stillingerne. Men det er afgørende, at vi holder fast i princippet om, at man bliver ansat på sine kvalifikationer og kompetencer og ikke på sit køn."

Hvorfor er du ikke den store tilhænger af disse tiltag?

"Jeg havde håbet, at det slet ikke var nødvendigt at lave disse dispensationer, og at universiteterne kunne skabe mere diversitet uden dem," siger Charlotte Sahl-Madsen.

S: Latterlig kritik
Hos Socialdemokraterne melder man derimod klart ud og hilser AU's nye tiltag velkommen.

"Det er rigtig godt, at universiteterne selv begynder at tage synlige og effektfulde tiltag på dette område. Det har vi ventet længe på," siger Kirsten Brosbøl (S).

Men er det ikke diskriminerende over for mandlige ansøgere, sådan som kritikerne påpeger?

"Jeg synes, den kritik er lidt latterligt. De kender åbenbart ikke mulighederne i EU's ligestillingsdirektiv. Det siger klart, at hvis man har en underrepræsentation af det ene køn, så er der mulighed for, at man kan lave tiltag, der fremmer det underrepræsenterede køn. Det undrer mig, at Liberal Alliance er imod et progressivt ligestillingstiltag som det i Århus," siger Kirsten Brosbøl.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Langballe

Tidl. folketingsmedlem (DF)
Præsteuddannet

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

Malou Aamund

Formand, Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram
cand.merc. (CBS 1995)

0:000:00