Førtidspensionsreform splitter danskerne

FØRTIDSPENSION: Den kommende reform af førtidspensionen deler danskerne i to fløje, viser ny måling. Den ene fløj vil have flest muligt ud i arbejde, mens den anden fløj vil fokusere på at forbedre forholdene for førtidspensionisterne. Målingen bliver positivt modtaget på tværs af folketingssalen.
Foto: colourbox
Danskerne er splittet i spørgsmålet om den kommende reform af førtidspensionen, viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget. 46 procent svarer, at det vigtigste formål med reformen skal være at få flest muligt ud på arbejdsmarkedet, 41 procent mener, at det er mest vigtigt at forbedre forholdene for førtidspensionisterne, mens 8 procent mener, det vigtigste er at spare penge på udbetalingerne til førtidspension. De resterende 5 procent har svaret ved ikke.

I den borgerlige lejr vækker tallene glæde. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, ser tallene som udtryk for, at et flertal af vælgerne er enige i det sigte, som regeringen har anlagt, om at sikre alle mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet.

"Man skal ikke som ung have et stempel i nakken, hvorpå der står, at dig er der ikke brug for. Der er adskillige eksempler på, at folk på livsvarig forsørgelse gerne ville have haft en chance på arbejdsmarkedet frem for at blive parkeret på offentlig forsørgelse med en besked om, at der ikke er brug for en i samfundet," siger hun.

Hos Socialdemokraterne mener man, at målingen viser, at danskerne har en god føling med problemerne ved den nuværende ordning. Arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen vil fokusere på at undgå, at førtidspensionisterne marginaliseres økonomisk, socialt og arbejdsmarkedsmæssigt.

"Vi kan, som Arbejdsmarkedskommisionen har sagt, lave nogle udviklingsforløb, så vi kan give folk den rette behandling, og de forhåbentlig kan komme tilbage på selvforsørgelse. Det er vigtigt, at vi har et godt og fair pensionssystem, men det er også vigtigt, at vi får behandlet folk, så de kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet," siger han.

Fakta

Direktør i SFI, Jørgen Søndergaard, som var formand for Arbejdsmarkedskommissionen, forklarer, at der både fra regeringens og kommisionens side er lagt op til, at hovedformålet med en reform skal være at forhindre en yderligere stigning i antallet af førtidspensionister - især blandt de unge, hvor man mener, at der er en større chance for, at deres helbred og arbejdsevne kan forbedres.

Han mener, at baggrunden for den nye reform er, at den sidste reform, hvor man forsøgte at bremse tilgangen til ordningen ved at gøre det nemmere at komme i fleksjob, ikke har virket efter hensigten. Godt nok er antallet af personer i fleksjob steget, men det er antallet af førtidspensionister også.

"Man har ikke fået den opbremsning i tilgangen til førtidspension, som man havde regnet med. Derfor er dagsordenen, hvordan det kan være, og hvordan man kan rette til, så man i højere grad kan få den effekt," siger han.

Kommissionen offentliggjorde sin slutrapport og anbefalinger torsdag den 20. august 2009, og dens opgave var dermed afsluttet.


Kilde: Jørgen Søndergaard, formand, Arbejdsmarkedskommissionen

Ekspert ser nye tendenser
Lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, Flemming Larsen, mener, at tallene indikerer et skifte i borgernes forståelse af de svageste grupper i samfundet.

Han forklarer, at der blandt fagfolk er forståelse for, at det kan vise sig meget vanskeligt at få førtidspensionisterne ud på arbejdsmarkedet, fordi de allerede er blevet gennemprøvet på kryds og tværs, inden de fik førtidspension, men at denne forståelse ikke er så udbredt i resten af samfundet.

"Løsningen på alle problemer er, at folk skal ind på arbejdsmarkedet, og jo mere man italesætter det, jo mere bliver den forståelse, som breder sig, at der nok er noget galt med folk, hvis de ikke er på arbejdsmarkedet. Italesættelsen gør, at det ses som delvist selvforskyldt, at man er havnet i den situation," siger han.

I den borgerlige tænketank CEPOS er man dog ikke enige i denne udlægning og glæder sig over, at et flertal enten vil hjælpe flere ud på arbejdsmarkedet eller spare penge. Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen er der er et stort potentiale i at få førtidspensionister ud i aktiv beskæftigelse - ikke mindst de unge under 40 år.

"Erfaringen er, at når man først får førtidspension, så bliver man på den sociale ordning. Vi synes, at man skulle fjerne adgangen til førtidspension for folk under 40 år," siger han og tilføjer, at staten fortsat skal yde hjælp til de udsatte unge.

Reformen splitter vælgerne
Meningsmålingen viser, at der er stor forskel på vælgernes fokus, alt efter hvilken statsministerkandidat de bakker op omkring ved næste valg. Blandt Helle Thorning-Schmidts (S) vælgere, mener 51 procent, at det vigtigste formål med reformen skal være at forbedre forholdene for personer på førtidspension, mens tallet kun er 23 procent for Lars Løkke Rasmussens (V) vælgere.

Det får Socialdemokraternes Torben Hansen til at pege på de sociale forskelle mellem de to fløjes vælgerkorps.

"Jeg tror måske, det er udtryk for, at flere af venstrefløjens vælgere kender forholdene for førtidspensionister i dag og ved, at der har manglet behandlingstilbud, inden de kom på førtidspension. Og det er noget af det, vi vil forsøge at rette op på," siger han og får opbakning til denne forklaring af både SF og Enhedslisten.

Venstres arbejdsmarkedsordfører bider mærke i, at det handler om at indrette systemet således, at den enkelte får mulighed for at bidrage med det, som vedkommende har forudsætningerne for at kunne bidrage med.

"Vi ønsker ikke at gøre alle til sociale klienter og parkere alle på offentlig forsørgelse. Det er ikke vores udgangspunkt, i modsætning til venstrefløjen. Vi tror faktisk på, at det betyder noget for den enkelte, at man har mulighed for at bidrage til samfundet og fællesskabet, da det giver højere livsværdi og selvværd at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads," siger Ulla Tørnæs.

Ekspert: Ideologien spiller en stor rolle
Flemming Larsen mener, at ideologien spiller en oplagt rolle for vælgernes fokus og deres opfattelse af, hvad der hører til velfærdssamfundets kerneopgaver. Derfor har de en forskellig forståelse af, hvordan problemerne skal løses.

"De venstreorienterede vælgere er mere socialt bevidste, men modargumentet vil være, at den bedste hjælp er hjælp til selvhjælp, så man får disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet, og det er der selvfølgelig en pointe i. Men jeg tror, at det er temmelig urealistisk for nogle af disse grupper," siger han.

Han peger på, at de venstreorienterede vælgere har et lighedsideal om, at der ikke skal være for store forskelle mellem de stærke og svage grupper i samfundet. Modargumentet hos de borgerlige vælgere er, at jo større lighed man forsøger at skabe, jo mere fratager man folk initiativet, forklarer han og tilføjer, at der blandt borgerlige vælgere er en tro på, at man kan skabe mere initiativ, hvis man har dynamik, og det i højere grad er incitamenter og den enkeltes ansvar, som driver systemet fremad.

Dokumentation

Spørgsmålsformulering: Den nuværende førtidspension skal reformeres i dette efterår. Hvad bør efter din mening være det vigtigste formål med reformen?

1. At forbedre forholdene for førtidspensionisterne 
2. At få flest muligt ud på arbejdsmarkedet 
3. At spare penge på udbetalingerne til førtidspensionisterne 
4. Ved ikke 

Antal adspurgte personer: 1055

Dataindsamlingen er foregået i perioden fra den 16. september til den 21. september 2010.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

Torben Hansen

Borgmester (S), Randers Kommune, fhv. MF
lærer (Skive Seminarium 1989), MPA (2017)

Flemming Larsen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1992)

0:000:00