Regeringen vil helt udfase efterlønnen

Som optakt til årets folketingsvalg foreslår regeringen som ventet, at Danmark gradvist afskaffer efterlønnen.

"Vores mål er, at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde. For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. For resten af jer vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale fra embedsboligen Marienborg. Han skyndte sig at forsøge at berolige:

"Men for alle jer, der er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre noget som helst. I kan gå på efterløn som hidtil. Så er der naturligvis mennesker, der går på efterløn, fordi de simpelthen er nedslidte. De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken. Og lad mig så endelig slå fast: Vores forslag berører naturligvis ikke de danskere, der allerede er på efterløn."

Der mangler hænder, der tjener
Baggrunden for tilbagetrækningsreformen, som regeringen fremlægger allerede hér i januar, er manglen på arbejdskraft:

Vi skal være flere om at arbejde i flere år. For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!

Lars Løkke Rasmussen
Statsminister (V)

"Det er i dag kun omkring halvdelen af danskerne, der arbejder. Og fremover bliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset," forklarede Løkke og føjede til:

"Vi skal være flere om at arbejde i flere år. For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år! For det andet indebærer efterlønnen, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne blive ved nogle flere år. Og selvom vi har god brug for deres indsats.

Vi danskere er i dag i gennemsnit 61 år, når vi holder op med at arbejde. Men en 61-årig er jo ikke gammel på samme måde som for en generation siden! En 61-årig er da slet ikke gammel", pointerede statsministeren i sin nytårstale, som Altinget.dk gengiver neden for i sin fulde længde.