Sådan får vi indvandrerne i job

22 milliarder ekstra om året i statskassen. Det kan blive til virkelighed, hvis indvandrernes frekvenser på arbejdsmarked når samme niveau som danskernes, viser en rapport fra den uafhængige analyseinstutition DREAM. Derfor har Altinget | Arbejdsmarked spurgt en række arbejdsmarkedsordførere, hvad der skal gøres ved sagen.

S: Indvandrere skal i offentligt arbejde
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen:

"Beskæftigelse er en nødvendig forudsætning for ordentlig integration. Derfor skal der nedbrydes barrierer hos arbejdsgivere i forhold til at ansætte indvandrere.

Den offentlige sektor skal gå forrest. Socialdemokraterne og SF vil igennem målrettede tiltag forfølge en målsætning om, at offentlige institutioner skal afspejle befolkningssammensætningen.

Der skal også skabes en sammenhængende indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet, som opkvalificerer den gruppe af nydanskere, der ikke taler godt dansk, eller som ikke har tidssvarende arbejdsmarkedskvalifikationer.

Og derudover skal vi styrke indsatsen for at få nydanskere - ikke mindst nydanske kvinder - til at nedsætte sig som selvstændige iværksættere."

V: Vi har fået indvandrere i job
Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs:

"Siden VK overtog regeringsansvaret i 2001, er 50.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde.

Denne udvikling skyldes bl.a. starthjælpen til nytilkomne flygtninge og indvandrere. Nytilkomne flygtninge og indvandrere har siden 2002 modtaget starthjælp frem for kontanthjælp, hvis de i de seneste 8 år ikke har boet mindst 7 år i Danmark. For en enlig over 25 er starthjælpen på 6.351 kroner om måneden (i 2010). Desuden er der mulighed for særlige tillæg, hvis man er forsørger eller har store boligudgifter.

Det har skabt et incitament til, at starthjælpsmodtagere hurtigere finder arbejde.

Et andet beskæftigelsesfremmende initiativ har været loftet over, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp og andre ydelser fra det offentlige. I 2004 blev der indført et loft på cirka 26.000 kroner på kontanthjælp og boligsikring for en familie med børn. Baggrunden var, at det for mange kontanthjælpsmodtagere ikke kunne betale sig at tage et job i den lave ende af lønskalaen. Kontanthjælpsloftet har derfor givet kontanthjælpsmodtagere incitament til hurtigere at finde et arbejde.

Og med moderniseringen af 24-års-reglen har vi sikret, at udlændinge fremover har uddannelse, erhvervserfaring eller sprogkundskaberne til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv."

DF: Indvandrernes holdning er problemet
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted:

"Danmark har et stort problem med indvandrere, der ikke har samme erhversfrekvens som danskere. Det store problem er indvandrernes holdning til arbejdsmarkedet og en manglende forståelse for den danske arbejdsmarkedskultur.

Det skal jo ikke være et status symbol at forsørge familien uden at arbejde. Derfor kræver det en bearbejdning af indvandrerne fra ikke vestlige lande, for at de skal ændre deres opfattelse af det danske arbejdsmarked og velfærdssystem.

Samtidig stilles der krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for at få sociale ydelser, hvis man er rask nok til at arbejde, skal man selvfølgelig tilknyttes arbejdsmarkedet.

Det betinger også at indvandrerne får lært dansk, ellers kan det være svært at begå sig på arbejdsmarkedet. Derudover bør der være kontrol med at der ikke kommer ineffektiv indvandring til Danmark. Der er allerede sat megen aktivering i gang af indvandrere og der er da også allerede sket en stigning i tilknytning til arbejdsmarkedet med den indsats, som regeringen og Dansk Folkeparti allerede har gennemført. Danmark kan ikke være socialkontor for resten af verden."

R: Jobindsatsen skal tilpasses den enkelte
De Radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard:

"Regeringens fattigdomsstrategi med starthjælp, 450 timers-regel m.v. har slået fejl. For langt de fleste har det blot betydet fattigdom - ikke beskæftigelse. Fattigdomsstrategien bør erstattes af en tre-delt offensiv rettet mod ledige, ikke-erhvervsaktive og unge:

1. Jobindsatsen rykkes ud, hvor de ledige er, og skræddersyes til den enkelte. Drop bureaukratiet og målret beskæftigelsesindsatsen til den enkelte. Hvis en tortur-overlevet skal bruge et halvt eller helt år i aktivering på samme sted - skal det ikke blokeres af stive regler. Indsatsen skal ske i samarbejde med boligorganisationer og som led i helhedsplaner for udsatte boligområder.

2. Ingen, der er dagpengeberettiget (12 måneders beskæftigelse), skal kunne miste deres opholdstilladelse udover ved kriminalitet. Det betyder, at indvandrere - især kvinder - som ikke står til rådighed, får det stærkeste incitament til at søge beskæftigelse. Samtidig skal der gennemføres en kampagne med tilbud om opkvalificering, uddannelse eller praktik til de der ikke står til rådighed i dag.

3. Fastholdelse af unge i uddannelse. Der skal laves massiv brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, samt social indsats på uddannelserne, fordi det ofte er andre problemer end boglige, som er årsag til frafaldet."