Flertal siger nej til flere specialelever i folkeskolen

Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse. Her svarer 56,3 procent af de i alt 1.234 adspurgte, at de er uenige i, at specialelever fremover skal inkluderes i de almindelige skoleklasser. Kun 31,3 procent er for idéen, mens 12,6 procent af de adspurgte endnu ikke har taget stilling til, hvad de helt konkret mener om emnet.

Meningsmålingen kommer i forlængelse af, at undervisningsminister Christine Antorini (S) tidligere på måneden sendte tre lovforslag om ændringer på specialundervisningsområdet i høring.

Antallet af elever, der modtager undervisning uden for den almindelige grundskole, er steget voldsomt siden begyndelsen af 1990'erne, og ifølge Undervisningsministeriet bliver der årligt brugt cirka 13 milliarder kroner på specialundervisning. De milliarder kan bruges bedre, mener folkeskoleforligskredsen, og derfor skal specialundervisningen fremover målrettes de elever, som har brug for mere end ni timers specialundervisning om ugen. Hvis behovet er mindre, skal eleven i stedet blive i klassen eller på den almindelige skole og have undervisning med særlig støtte fra en lærer eller en pædagog.

Ekspert: Folk mangler viden
Niels Egelund, professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, kalder det "alvorligt", at et flertal er imod øget inklusion i de almindelige skoler. Han har forsket i specialundervisning og bakker grundlæggende op om den politiske dagsorden på Christiansborg. Han tror dog, at meningsmålingen er et tegn på, at den brede befolkning mangler viden om inklusionsdagsordenen.

"Der er sikkert mange forældre, der nu tror, at deres børn skal gå i klasse med tre, som har ADHD, og et par stykker, som enten er blinde eller døve. Men det er jo ikke det, det drejer sig om. Det handler derimod om, at vi i forhold til specialundervisning skal tilbage til det niveau, vi var på i 1990'erne," siger han til Altinget | Uddannelse.

Niels Egelund understreger dog, at mange lærere endnu ikke er klædt ordentligt fagligt på til at inkludere specialelever i den almindelige undervisning. Det skal løses, hvis inklusionsdagsordenen skal lykkes. Derudover understreger han, at ressourcerne skal følge med, når specialeleverne rykker over i de almindelige skoler.

Det er klart, at der er forældre, som er bekymrede. Enten fordi de har børn, som har brug for specialundervisning og som ikke ved, hvad ændringerne kommer til at betyde for dem. Eller fordi de er optaget af, om skolerne har de nødvendige ressourcer til at inkludere flere børn.

Christine Antorini
Undervisningsminister

"Men hvis de to parametre er til stede, så skal det nok gå. Og så burde mere information være nok til at overbevise forældrene," siger han.

Antorini forstår bekymringen
Undervisningsminister Christine Antorini mener, det er svært at drage nogle konklusioner af meningsmålingen, eftersom de konkrete lovforslag først bliver fremsat i slutningen af januar 2012.

Ministeren tror dog, at meningsmålingen er et udtryk for, at mange forældre er bekymrede for, hvad inklusionsdagsordenen kommer til at betyde for deres børn.

"Det er klart, at der er forældre, som er bekymrede. Enten fordi de har børn, som har brug for specialundervisning og som ikke ved, hvad ændringerne kommer til at betyde for dem. Eller fordi de er optaget af, om skolerne har de nødvendige ressourcer til at inkludere flere børn. De har måske taget diskussionen på lokalt niveau, men det er først nu, at vi skal i gang med den store debat på nationalt niveau. Og det er en debat, jeg vil vægte meget højt, for vi er meget interesserede i at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe børn, uden at de skal udskilles fra deres klassekammerater," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Italesættelse er vigtig
Hos Kommunernes Landsforening mener man ligeledes, at man snart skal have gang i en national debat om inklusion. Det er nemlig de enkelte kommuner rundt om i landet, der skal stå for at inkludere specialeleverne i de almindelige skoler. Og ifølge Jane Findahl, formand for børne- og kulturudvalget i KL, er der mange myter om, hvad inklusionsdagsordenen helt konkret vil gå ud på.

"Det handler jo ikke om, at eleverne ikke skal have specialundervisning længere. De skal bare ikke udskilles fra den almindelige skole, og det er der mange, der ikke ved. I Fredericia Kommune, hvor jeg arbejder, har vi arbejdet med inklusion i lang tid, og der har forældrene fået en helt anden og mere positiv forståelse for det. Det skyldes, at vi har italesat det meget, og har fortalt om, hvad det helt konkret betyder for de enkelte børn," siger Jane Findahl til Altinget | Uddannelse.

Og netop italesættelsen er vigtig, mener Benedikte Ask Skotte, landsformand for organisationen Skole og Forældre.

"Vi har en stor kommunikationsopgave foran os. Forskningen viser jo, at det giver mening at inkludere specialeleverne i den almindelige undervisning, og det skal formidles ud til alle de bekymrede forældre. Derfor skal man fra regeringens og KL's side være påpasselig med ikke at tale for meget om, hvor mange penge, der bliver brugt på specialundervisningen i dag. Man skal derimod fortælle, at det rent faktisk er gavnligt for alle børn i skolerne," siger hun.