Selv om den nye og omdiskuterede afgift på mættet fedt nu kun er få måneder fra at være en realitet, er det langt fra alle detaljer om den nye afgift, der er på plads.

Således er det blandt andet ikke endnu klart, hvordan det skal kontrolleres, at producenter og importører af fødevarer betaler den korrekte afgift, der svarer til det faktiske indhold af mættet fedt i fødevarerne.

Nu frygter brancheforeningen Dansk Erhverv, at kontrollen kun vil komme til at eksistere på papiret, men i virkeligheden blive sporadisk og sjælden. Og det vil give en urimelig konkurrencefordel til de virksomheder, der ikke kan eller ikke vil gøre besværet med at fremskaffe alle oplysninger om fødevarerne, mens de lovlydige virksomheder vil stable et stort og besværligt system på benene, mener fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen:

"Når man laver nogle så svære regler, som folk har svært ved at indarbejde, så er vi bekymrede for, at der åbner sig en ladeport af snyd. Det vil gå ud over de virksomheder, der virkelig lægger sig i selen. Jeg kender virksomheder, som betaler punktafgifter, men som ikke har fået besøg af SKAT i otte år. Det er jo i høj grad et incitament til bare at dukke sig," siger Lotte Engbæk Larsen.

Det vil kræve meget tid, hvis kontrollen virkelig skal kunne forstå og tjekke de her beregninger - og hvordan vil de følge op på det? Skal man bare tro på, at fabrikanten skriver det rigtige, eller vil man tage til udlandet for at tjekke det?

Lotte Engbæk Larsen
Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv

Problem med sammensatte varer
Dansk Erhverv er særligt bekymret for de virksomheder, der importerer sammensatte fødevarer eller ingredienser til sammensatte fødevarer. Her vil det nemlig kræve et større apparat ikke bare at finde ud af, hvor meget mættet fedt der er i den endelige vare, men også at finde ud af, hvad kilden til den mættede fedt er. Visse fedtkilder er nemlig undtaget fra afgiften, f.eks. æg - og det betyder, at en dansk importør vil skulle vide helt præcist, hvad fabrikanten har puttet i et produkt, for at betale den korrekte afgift.

"En producent af pizzaer, f.eks., vil skulle have fat i både den, der leverer kødet og den, der levere osten. Skal han lave et større set-up til det, eller skal han sjusse sig frem?" spørger Lotte Engbæk Larsen, der også forudser problemer, selv hvis SKAT overhovedet kommer på besøg for at kontrollere fedtafgiften:

"Det vil kræve meget tid, hvis kontrollen virkelig skal kunne forstå og tjekke de her beregninger - og hvordan vil de følge op på det? Skal man bare tro på, at fabrikanten skriver det rigtige, eller vil man tage til udlandet for at tjekke det? Det bliver svært," siger hun.

SKAT skal kontrollere
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) fremsatte lovforslaget om fedtafgiften i slutningen af januar efter i alt næsten halvandet års forsinkelse. Fedtafgiften var egentlig en del af skattereformen fra foråret 2009, men først var der voldsomme tekniske problemer med at udforme det, ligesom EU også forlangte ændringer i det første udkast, for at det ikke skulle kunne ses som en teknisk handelshindring. I sidste ombæring er lovforslaget blevet forsinket af en bunke uhørt skrappe høringssvar fra fødevarebranchen, hvor så godt som alle har været modstandere af fedtafgiften.

Der fremgår af lovforslaget, at kontrollen af lovens overholdelse skal foretages af SKAT på samme måde som kontrollen af betaling af andre punktafgifter. Men selv om der dermed lægges en større opgave på SKAT, end myndigheden har i dag, følger der ikke nogen ekstra bevilling eller ekstra mandskab med - og det bør heller ikke være nødvendigt, siger Venstres skatteordfører Mads Rørvig:

"Det er noget, der skal ske inden for de eksisterende rammer. SKAT kontrollere jo i forvejen ikke, at alle betaler deres skat helt ned i detaljen, men de foretager en risikovurdering og prioriterer indsatsen derudfra. Man skal huske, at SKAT lige har fået bevilget 200 mio. kr. ekstra på finansloven for 2011. Så det er jeg helt tryg ved, at SKAT nok skal finde ud af," siger han og tilføjer, at man måske kunne forestille sig et samarbejde mellem SKAT og fødevaremyndighederne, der laver hyppigere kontroller af bl.a. fødevarevirksomheder.

Strid om ressourcer til SKAT
Folketinget førstebehandlede lovforslaget i sidste uge, og det skal nu på dagsordenen i Folketingets skatteudvalg. Socialdemokraterne og SF er ikke modstandere af fedtafgiften, som de oven i købet har lovet at fordoble, hvis de kommer til magten - men de har på den anden side endnu ikke skrevet under på den udformning af afgiften, som regeringen har lagt op til.

De to partiers skatteordførere vil nu se nærmere på kontrolspørgsmålet under udvalgsbehandlingen. Socialdemokraternes Nick Hækkerup mener således, det gør spørgsmålet om de samlede ressourcer til SKAT endnu mere presserende. Selv om SKAT har fået flere penge i 2011 end først planlagt, er skattemyndighederne nemlig fortsat underlagt skrappe rationaliseringskrav frem mod 2014.

"Vi er jo i den situation, at ressourcerne hele tiden bliver færre i SKAT. Når der bliver lagt yderligere krav oveni, bliver problemet naturligvis endnu mere udtalt - og hænderne kommer til at mangle til en anden af de funktioner, som SKAT skal varetage. Det er dybt utilfredsstillende, at vi ikke sikrer et system, hvor det ikke er muligt for svindlerne at få frit spil," siger han.

SF's Jesper Petersen mener, det er nødvendigt at tilføre SKAT flere midler. Sammen med Socialdemokraterne har SF foreslået en ekstra bevilling på 500 mio. kr. svarende til i alt 900 medarbejdere:

"Vi skal være sikre på, at der er betryggende kontrol på området, så vi ikke havner i den situation, Dansk Erhverv beskriver, hvor det er for nemt at omgå systemet. Lovlydige virksomheder skal kunne regne med, at der bliver spillet efter reglerne hos konkurrenterne," siger han.

Mærkningsforordning i 2014
EU's nye forordning om mærkning ventes at træde i kraft i 2014. Til den tid vil det være et krav, at det skal fremgå af alle fødevarer, der sælges i EU, hvor meget mættet fedt der er i. Når det sker, vil en stor del af problemet være løst, fordi alle, både producenter og importører i såvel Danmark som resten af EU, vil skulle redegøre for indholdet.

Dansk Erhverv opfordrer derfor både regeringen og venstrefløjen til at vente med at realisere fedtafgiften, indtil mærkningsforordningen er på plads:

"Vi ville gerne kunne komme med et smaddergodt alternativ, der gav mening. Men vores mest konstruktive bud er at vente på EU's mærkningsforordning. Så har vi al informationen af alle varer i EU. Så vil det hele blive meget nemmere, og så vil det lige pludselig give mening," siger Lotte Engbæk Larsen.