Bred opbakning til stram udlændingepolitik
Indvandringen til Danmark er siden 2002 blevet reguleret af 24-års reglen og tilknytningskravet. Hovedformålet med begge regler er at begrænse tilstrømningen fra den tredje verden. Er du tilhænger eller modstander af at bevare 24-års reglen og tilknytningskravet?
Det er en fejltolkning, hvis man ser efterårets heftige kritik af det nye pointsystem for familiesammenføringer som et tegn på, at danskerne har ændret holdning til udlændingepolitikken.
For opbakningen til hjørnestenene i den relativt stramme kurs er stadig massiv.
En ny måling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk viser således, at der er dobbelt så mange tilhængere som modstandere af 24-års reglen og tilknytningskravet, der siden 2002 har begrænset muligheden for familiesammenføringer.
Helt nøjagtig står 59,5 procent bag de to hjørnestene for stramningen af udlændingepolitikken, mens 29 procent er imod.
Der har fra starten været et klart flertal for 24-års regel og tilknytningskrav, men i februar 2007 var flertallet reduceret til 52 procent for og 36 procent imod, efter der havde været debat om en række enkeltsager.
Tre år efter er flertallet altså vokset igen.
Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger







































