Kald mig bare føderalist!

Mens verden - og i hvert fald Nordafrika - skriger på fælles EU-optræden, er etableringen af en fælles udenrigstjeneste indtil videre mest gået op i bureaukratisk fnidder-fnadder. Det er pinligt.
Erik Boel
Formand for Europabevægelsen
Startskuddet til forårets debatrække på Altinget | EU har lydt. Professorer, politikere, lobbyister og andre centrale aktører debatterer aktuelle emner. EU-debatten bliver en fast del af tirsdags-nyhedsbrevet. Hvert emne løber over tre uger og debatteres af tre aktører, hvorefter et nyt emne og panel tager over.
Af Erik Boel,
Landsformand for Europabevægelsen
Vi har allerede i dag mange af elementerne fra en føderation; fælles mønt, toldmur, fælles institutioner, fælles centralbank og forsøg på fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Desværre har EU ikke en føderations glasklare opbygning, men er i stedet sovset ind i bureaukrati og alt for mange muligheder for at stikke en kæp i hjulet - kort sagt en tag-selv-bord af fillibuster.
Ja, jeg er "føderalist", hvis der med føderation tænkes på et institutionelt forenklet og mere demokratisk samarbejde; dvs. et to-kammersystem - som vi er tæt på at have, bortset fra at Europa-Parlamentet ikke har initiativret. Hvis "føderationen" indebærer en skarpere kompetencedeling mellem det europæiske, det nationale og det regionale niveau. Og hvis "føderationen" ville betyde direkte valg af en europæisk præsident - det ville være det enkleste og så sandelig også det mest demokratiske.
Udviklingen går for langsomt
Fremover bør de europæiske partilister have mulighed for at stille op ved valgene i alle de europæiske lande - de tværnationale partier er nøglen er udviklingen af fremtidens europæiske demokrati. Det ville tillige være velgørende, hvis Europa-Parlamentet fik mulighed for suverænt at udpege Kommissionen. Så ville valget til Parlamentet betyde meget mere - valgdeltagelsen ville stige! - og vi ville se en markant forskel på, om der er rødt eller blåt flertal i Parlamentet. I dag har vi et system, som med sine brede flertal snarere minder om det, vi har på Københavns Rådhus, og det er sandt for dyden ikke noget demokratisk forbillede.
De fleste har nok den opfattelse, at EU træffer rigeligt med beslutninger, mens befolkningerne ser måbende til. Kritikere af EU hævder at det er positivt, at effektiviteten i systemet ikke er så påfaldende - for så går udviklingen trods alt ikke for stærkt! Undskyld mig lige engang - er der nogle, der kan pege på et område, hvor EU har truffet alt for hurtige beslutninger? Problemet er snarere, at alting i EU går for langsomt! Der går i gennemsnit syv år fra en ide til ny europæisk lovgivning er født, til loven er implementeret i medlemsstaterne.
Et andet eksempel kunne være den såkaldt fælles udenrigspolitik: Mens verden - og i hvert fald Nordafrika - skriger på fælles EU-optræden, er etableringen af en fælles udenrigstjeneste indtil videre mest gået op i bureaukratisk fnidder-fnadder. Det er pinligt.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Kan man veksle stemmer til kroner? Her er ugens debat
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på































