Debat

S: Connie Hedegaards klima-kritik ignorerer elefanten i rummet

REPLIK: Connie Hedegaards kritik af regeringens klimapolitik tegner et billede af grønnere græs i det høje nord. Men det er letkøbt ukritisk at fremhæve brudstykker af nabolandenes klimapolitik, og ikke forholde sig til det store billede, skriver Anne Paulin (S).

Connie Hedegaards kritik er letkøbt og overser den afgørende rolle, som Norges olieudvinding spiller i klimaregnskabet, skriver Anne Paulin (S).
Connie Hedegaards kritik er letkøbt og overser den afgørende rolle, som Norges olieudvinding spiller i klimaregnskabet, skriver Anne Paulin (S).Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Connie Hedegaard skyder forbi målet i Altinget d. 19. januar, hvor hun hævder, at den danske regering nøler i klimaindsatsen sammenlignet med Norge. 

Selvom jeg ligesom Hedegaard, finder det er glædeligt, at Erna Solberg hæver de norske klimaambitioner, så er vi i Danmark nået væsentlig længere end vores naboland mod nord. For det første, ligger Norges reduktionsmål på 50-55 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

I Danmark vil vi foruden 70 procent-målet i 2030, allerede i 2025 have reduceret vores drivhusgasudledning med 45 procent i 2025 ifølge den seneste basisfremskrivning. Og ambitionerne er at nå endnu længere endnu end det. 

Hertil kommer, at Danmark indtil videre er det største olieproducerende land, der har sat en slutdato for indvinding af olie- og gas i Nordsøen i 2050. En beslutning der har vakt international opmærksomhed, og som vi arbejder for, at flere lande vil følge som eksempel.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Den store olieproduktion i vores naboland, kommer Hedegaard dog ikke ind på i hendes indlæg. Det er at ignorere en stor elefant i rummet, for mig bekendt har nordmændene ikke umiddelbare planer om at skrue ned for olieproduktionen.       

Tiltag for de offentlige indkøb
Dernæst roser Hedegaard den norske statsminister for kravet til offentlige indkøb af nulemissionsbiler fra 2022. Vi har sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indgået en aftale om vejtransporten med en ambition om en million elbiler på vejene i 2030, som reducerer drivhusgasudledningerne med 2,1 millioner tons i 2030.

Det er så let at hæfte sig ved brudstykker af andre landes klimapolitik, men meget bekvemt ignorere andre dele af det store billede.

Anne Paulin (S)
MF og klimaordfører

Derudover lader det til at være gået Hedegaards næse forbi, at regeringen i efteråret fremlagde en grøn offentlig indkøbsstrategi som blandt andet indebærer udarbejdelse af en plan for, at hele den offentlige køretøjsflåde skal være emissionsfri senest i 2030.

Og allerede i juni 2020 indgik transportministeren et samarbejde med Danmarks største kommuner om, at alle nye bybusser skal være nulemissionsbusser fra 2021. Jeg mener derfor, at det snarere må være den norske kollega, som skal booke et møde med den danske transportminister end omvendt. 

CO2-afgift er en svær opgave
Endeligt kritiserer Connie Hedegaard den danske regering, for ikke at være lige så progressiv som Norge, når det kommer til spørgsmålet om en ensartet CO2-beskatnin. Men forudsætningen for politisk at enes om niveauet for en CO2-afgift i 2030 må være, at vi har det faglige fundament at stå på.

Det faglige fundament skal en ekspertgruppe komme med, som det også fremgår af aftalen om en grøn skattereform. Ligesom det i øvrigt tydeligt fremgår af aftalen, at en CO2-afgift skal yde et ”markant bidrag” til at nå 70 procent målsætningen. 

Læs også

Der er endnu ingen steder i verden, hvor det er lykkedes at implementere en ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer. Den findes heller ikke i Norge, hvor der også er undtagelser fra afgiften, som eksempelvis udledninger af metan og lattergas fra landbruget og udledninger fra den kvotebelagte sektor.

Så selvom målsætningen om en ensartet CO2-beskatning som væsentlig motor i den grønne omstilling er rigtig og vigtig, er det ikke noget under, at det kræver et udviklingsarbejde.  

Verden kigger mod Danmark
Konklusionen må være, at græsset ikke er grønnere hos vores nordiske kollegaer. Det er så let at hæfte sig ved brudstykker af andre landes klimapolitik, men meget bekvemt ignorere andre dele af det store billede.

Og alt imens, at vi bestemt skal lade os inspirere af vores nabolande og lærer, hvor vi kan, vil jeg i al beskedenhed påpege, at resten af verden også kigger mod Danmark. Det er blandt andet blevet tydeliggjort med nyhederne om Dan Jørgensens udnævnelse som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission, såvel som FN-beslutningen om at vælge Danmark som ”global the champion” for energiområdet i forbindelse med det kommende FN-topmøde om bæredygtig energi i september.     

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)









0:000:00