21. maj: Søren Winther Lundby

Det blev Søren Winther Lundby, som Sofie Carsten Nielsen sendte stafetten videre til.

"Jeg sender stafetten videre til Søren Winther Lundby fra Nyt Europa, fordi jeg kender Søren som en utrættelig EU-ildsjæl, der dagligt knokler med både problemer, udfordringer og muligheder ved EU-samarbejdet. Nyt Europas gamle slogan, 'hellere kritisk indenfor end udenfor', holder stadig. Sørens engagement er enormt, og det smitter, så det vil jeg gerne have formidlet til mange flere," lyder begrundelsen fra Sofie Carsten Nielsen. 

Søren Winther Lundby er adm. leder af Nyt Europa og redaktør på Global Citizen.

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"Jeg er føderalist. Jeg er grundlæggende tilhænger af et forpligtende europæisk samarbejde. Det forholder sig helt indiskutabelt sådan, at vi står over for problemer og muligheder, som ikke kun er nationale. Vi skal have livet på én jord til at fungere. Det er her - lige her - der skal præsteres. Vi er i dag 6,86 milliarder mennesker, sikkert 9 milliarder i 2050. Vi gør klogt i ikke at undervurdere problemerne, men skal på den anden side heller ikke overse de enorme muligheder.

Siden det første containerskib i 1950 forlod Newark i England med kurs mod Boston i USA med 58 containere om bord, har vi mennesker for alvor globaliseret vores produktion og forbrug af varer. Selvom den finansielle krise har lagt en dæmper på mangt og meget, så vil vi inden længe sejle flere end 1 milliard containere rundt på verdenshavene. Vi globaliserer helt vildt. Derfor er det for mig at se indlysende, at der skal kunne træffes demokratiske, forpligtende beslutninger på et overnationalt niveau, herunder i EU. Vi har brug for politiske redskaber og mere demokrati lokalt, nationalt, regionalt og globalt."

Hvad ser du som henholdsvis EU's største succes og største fiasko?

"Fred og mere demokrati. Det er den største succes. Jeg mener, at også min generation, vi, der lever gode, trygge liv i Europa, må kunne fatte krigens alvor. Vi må kunne forstå, at der lå oprigtige motiver bag, da Helmut Kohl og Francois Mitterand i 1984 stod hånd i hånd ved Verdun. Jeg har til gengæld aldrig kunnet forstå dem, der nedsættende siger, at EU "kun" er et samarbejde om økonomi. For det første er det ikke rigtigt, for det andet er det jo netop økonomi - og fundamentale konflikter om produktion og salg af varer - der har presset millioner af soldater ud på Europas og verdens slagmarker.

Det er en fantastisk bedrift, at personer som embedsmanden Étienne Hirsch, som selv havde mistet begge sine forældre i 2. verdenskrig, satte sig til forhandlingsbordet, gjorde op med dæmoniseringen og forhandlede med den tyske regering som en ligeværdig partner! Vi fik EF og har i dag en institutionel ramme, hvor vi i oceaner af frustrerende, besværlige, langsommelige - men alt i alt ganske velfungerende demokratiske processer - kan afgøre bl.a. handelspolitiske tvister. En kæmpe succes.

Fiaskoen er, at vi endnu ikke har formået at skabe et folkeligt fundament for EU og EU's institutioner. Vi undervurderer igen og igen, hvad det egentlig kræver at sikre et levende demokrati på tværs af sprog, forskelle i vaner, store geografiske afstande og ganske voldsomme sociale skel.  Manglende deltagerdemokrati er i sig selv et problem, men øger også risikoen for en snigende undergravning af hele det europæiske projekt."