Christiansborg stiftede for alvor bekendtskab med journalist Lone Zilstorff, efter at den unge pressekvinde havde udstået sin mesterlære på dagbladet Vestkysten. Det var i 1973, hvor Zilstorff blev ansat som politisk journalist på Jyllands-Posten.
Nu er hun død, 66 år gammel, og familien ønsker i den forbindelse at takke Sankt Lukas Hospice i Hellerup for "professionel, kærlig og varm pleje".
Lone Zilstorff huskes af mange især som studievært på TV-avisen og flagskibet Søndagsavisen. Nu er det datteren Nina Munch-Perrin, der som erhvervsreporter omtrent dagligt toner frem i Tv-avisen.
Den afdøde tv-journalist nåede at gennemleve en alsidig karriere, der også omfattede undervisning på SDU og CBS, inden hun sluttede med at skrive for Kræftens Bekæmpelse.
Lone Zilstorff bisættes fra Skovshoved Kirke onsdag 19. november kl. 11.
Omtalte personer
Indsigt
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Et "uretfærdigt krejlertilbud", rasede Dragsted før valget. Nu klapper røde partier i om Mærsks skattefordele
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale









































