Om  
Katrine Fruelund

OL-guldvinder stiller op til EU-parlamentsvalget

KANDIDAT: Katrine Fruelund stiller op for Venstre til europaparlamentsvalget i 2019.

Astrid Johanne Bjørnskov

Den tidligere håndboldspiller og OL-guldvinder, Katrine Fruelund, stiller op til EU-parlamentsvalget til næste år. Det skriver Berlingske.

Hun var blandt andet på kvindelandsholdet, da Danmark vandt OL i 2000 og 2004, og hun trak også i den rød-hvide trøje i 2002, hvor Danmark vandt EM. Siden 2013 har Katrine Fruelund, der nu er 40 år, imidlertid arbejdet med lokalpolitik som byrådsmedlem i Randers.

Kandidaten mener imidlertid, at hun kan gøre en forskel for børn og familier fra Bruxelles, hvor hun gerne vil være "børnenes og familiernes stemme".  

"Jeg vil gerne være med til at sætte de emner på dagsordenen, som betyder noget for vores børn, både her og nu og i fremtiden," siger hun. 

Først skal den 40-årige Katrine Fruelund formelt vælges på et opstillingsmøde 5. december. Katrine Fruelunds placering på listen bliver afgjort 2. marts 2019 til Venstres landsmøde.

Venstres spidskandidat bliver Morten Løkkegaard, mens Søren Gade, der er gruppeformand, også stiller op til valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Fruelund

Byrådsmedlem, Randers (V), fhv. landsholdsspiller i håndbold
sygeplejerske

0:000:00