24. december: Marianne Jelved

Demokrati er ligeværd. Hver gang vi sætter vores kryds, er vi lige meget værd. Vi er jo alle sammen mennesker på lige fod, og ingen fødes med privilegier. Bortset fra Kongehuset.
Marianne Jelved (R)
Kulturminister
Marianne Jelved (R) er født i 1943 i Charlottenlund. Hun har været medlem af Folketinget siden 1987.
Marianne Jelved blev kulturminister 6. december 2012, og har desuden været økonomiminister fra 1993-2001. Hun var formand for De Radikale i 17 år, i perioden 1990-2007.
Marianne Jelved blev uddannet som lærer i 1967, og fik en cand.pæd fra Danmarks Lærerhøjskole i 1979.
Hvorfor gik du ind i politik?
Fordi det ville tage for lang tid, hvis jeg som lærer skulle lave samfundet om. Så var det nok bedre at gå ind i politik, tænkte jeg.
Da jeg blev politisk aktiv, var den økonomiske situation i Danmark fuldstændig vanvittig. Min mand, som også er lærer, og jeg havde tilbage i 1980'erne et stort parcelhus i Jyllinge. Vi havde også et sommerhus og en sejlbåd i lystbådhavnen. Villa, vovse og Volvo - alt sammen finansieret af skattefradrag. Man tjente penge ved at gældsætte sig. Havde man renteudgifter, trak man dem fra med 73 procent! I dag er det omkring 20 procent. Det blev simpelthen for meget. Og så ville jeg gerne skabe en skole og et samfund, hvor alle børn havde det godt.
Hvad er dit vigtigste poltiske mål?
Et samfund, hvor alle er anerkendt på lige fod, og hvor alle har ret til at være med i fælleskabet. Det værste er, når nogen føler, at de ikke er med i et fælleskab, hvor de bliver set som et selvstændigt individ. Demokrati er ligeværd. Hver gang vi sætter vores kryds, er vi lige meget værd. Vi er jo alle sammen mennesker på lige fod, og ingen fødes med privilegier. Bortset fra Kongehuset. Og det er jo så, hvad det er. Tilstanden, hvor alle er lige meget værd, har vi endnu ikke i Danmark. Der er stadig børn, der føler sig uden for.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger







































