Køb abonnement
Annonce
Om  
Jesper H. Brix

Direktøren for Læger uden Grænser fratræder sin stilling

16. september 2020 kl. 15.51

Hjælpeorganisationen Læger uden Grænser i Danmark (MSF) skal have ny direktør.

Jesper H. Brix har valgt at fratræde sin direktørstilling, som han tiltrådte i januar 2016, til fordel for stillingen som landechef for Læger uden Grænser i Indonesien.

Det oplyser organisationen i en mail til Altinget.

Den fratrædende direktør kom til det franskoprettede Médecins Sans Frontières (MSF) i 1995 i en frivillig stilling.

Igennem de næste 13 år agerede Jesper H. Brix i forskellige stillinger, hvor han blandt andet har været udsendt som logistiker, projektkoordinator og landechef.  

I 2008 forlod han hjælpeorganisationen til fordel for it-virksomheden NNIT.

I september 2009 blev han formand for Læger uden Grænser i Danmark. En post, han bestred i samme periode som sit professionelle virke i NNIT indtil maj 2014.

Herefter vendte han tilbage til managerarbejdet i hjælpeorganisationen, indtil han i januar 2016 blev direktør i Læger uden Grænser. Altinget bragte i den forbindelse et portrætinterview af Jesper H. Brix.

Landechef i Indonesien
Ny byder den garvede direktørs fremtid på nye udfordringer, hvor han skal være landechef for Læger uden Grænser i Indonesien.

”Jeg skal have ansvaret for vores operationer i Indonesien. Her skal jeg være med til at støtte og udvikle vores projekter i samarbejde med sundhedsministeriet og arbejde med de strategiske og operationelle beslutninger,” udtaler han i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Lige nu har vi bl.a. fokus på sundhedsaktiviteter specielt målrettet unge, som ofte bliver forbigået i sundhedssystemet. Samtidig arbejder vi med nationale partnere omkring udviklingen af katastrofe beredskabs- og responskapaciteter – og så bidrager vi aktuelt selvfølgelig til kampen mod covid-19.”

Videre fremgår det af pressemeddelelsen, at processen mod at finde en ny direktør er blevet indledt. Læger uden Grænsers bestyrelsesformand, Heidi Christensen, takker i den forbindelse Jesper H. Brix for sin mangeårige indsats.

Malin Palmér, der er chef for support i Danmark, bliver konstitueret direktør, indtil en permanent afløser er fundet.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026