Mette Frederiksens taleskriver forlader Statsministeriet
Efter fem år som taleskriver i Statsministeriet takker Caspar Strand af og ser nu frem til en stilling som kommunikationschef hos Patienterstatningen fra 1. januar.
Det skriver han på LinkedIn.
Caspar Strand er uddannet i historie og retorik fra Københavns Universitet og begyndte sin karriere i Save the Children, inden han rykkede videre som kommunikationsrådgiver i Fødevareministeriet.
Det blev begyndelsen på en årrække på Slotsholmen, hvor han i de seneste fem år har siddet som chefkonsulent og taleskriver for både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.
Men nu skifter Caspar Strand Statsministeriet ud med Patienterstatningen, hvor han skal sidde som kommunikationschef.
Selv skriver Caspar Strand i rosende vendninger på LinkedIn om sin tid i Statsministeriet:
"Mange ting i livet ser lykkeligere ud i bakspejlet, men min tid i Statsministeriet har virkelig været helt enestående.
Store oplevelser har stået i kø, men den største har dog været at arbejde sammen med så mange søde, dygtige og dedikerede kolleger. Meget kan sikkert blive bedre i vores lille land, men vi skal være glade for de dygtige politikere, som leder Danmark – og det seje embedsværk, som står bag dem".
Med Casper Strands opsigelse, søger Statsministeriet nu en ny taleskriver, der "skriver godt og kreativt".
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning



































