Henrik Andersen
Brian MikkelsenVestas forlader Dansk Industri til fordel for Dansk Erhverv
Vindmøllevirksomheden Vestas har meldt sig ind i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og forlader i den forbindelse Dansk Industri.
Det skriver Børsen.
"Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Dansk Erhverv om den grønne dagsorden, covid-19-genopretning og udviklingen af et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv. Vi deler en fælles ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i, da dette er vejen til forsat velstand og bæredygtig udvikling i hele Danmark," siger Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas i en pressemeddelelse i avisen.
Det er både Vestas og Vestas-ejede MHI Vestas Offshore Wind, der har meldt sig ind i Dansk Erhverv. Tilsammen har de to selskaber omkring 6.300 medarbejdere i Danmark.
Skiftet væk fra Dansk Industri sker ikke på grund af utilfredshed, men er et tilvalg af Dansk Erhverv, fortæller Vestas til Børsen.
I et opslag på twitter skriver Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for Dansk Erhverv:
"Vi glæder og til et tæt parløb om fælles ambitioner om, at DK skal være verdens bedste land at drive virksomhed i og verdens bedste til at udnytte potentialet i den grønne omstilling".
Vi er meget stolte over at byde @vestas velkommen til @danskerhverv Vi glæder os til et tæt parløb om de fælles ambitioner om, at DK skal være verdens bedste land at drive virksomhed i og verdens bedste til at udnytte potentialet i den grønne omstilling #dkpol #dkbiz #dkgreen pic.twitter.com/EYaXwPTJ3P
— Brian Mikkelsen (@BrianAMikkelsen) December 17, 2020
Omtalte personer
Indsigt
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"

















































