Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, til at være ny ambassadør for ledelse i den offentlige sektor.
Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Søren Kryhlmand er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, han er tidligere direktør i Arbejdstilsynet og har en række store stillinger i centraladministrationen bag sig.
Det er tredje gang, at der udpeges en ledelsesambassadør, hvis opgave det er at bidrage til debatten om ledelse i den offentlige sektor ved at trække på egne erfaringer og bidrage med nye perspektiver.
Søren Kryhlmand glæder sig til at deltage i debatten om offentlig ledelse:
"Ledelse har aldrig været mere relevant. Det seneste år har vi oplevet, hvor afgørende god ledelse er, når ydre omstændigheder pludselig tvinger os til at omstille den måde, vi arbejder på."
De to forhenværende ledelsesambassadører er kommunaldirektør Jette Runchel fra Albertslund Kommune og Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump









































