Kommentar af 
Benny Damsgaard

Nye Borgerlige er det nye LA – og de ender samme sted

Det værste, der kunne ske for Nye Borgerlige, er, at der kommer et borgerligt flertal. Det vil afsløre, at partiets mange løfter om lette løsninger på svære politiske problemer reelt ikke lader sig gøre. Se bare på, hvad der skete med Liberal Alliance, da de kom under magtens åg. Læs eller genlæs Benny Damsgaards kommentar.

Nye Borgerlige vil kun spille en rolle i det borgerlige Danmark, så længe der ikke er et borgerligt flertal, skriver Benny Damsgaard.
Nye Borgerlige vil kun spille en rolle i det borgerlige Danmark, så længe der ikke er et borgerligt flertal, skriver Benny Damsgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Benny Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommentaren er bragt første gang 12. marts 2021.

Nye Borgerlige har dygtigt slået sig op på at være politikere, som ikke er gået ind i politik "for at sidde på taburetterne, men for at få løst problemerne", som Pernille Vermund skrev i en blog på partiets hjemmeside i slutningen af februar.

Det er imponerende spin, da Nye Borgerliges fire folketingsmedlemmer ikke grundlæggende adskiller sig fra andre nyvalgte folketingsmedlemmer. Tre ud af de fire MF'er har for eksempel været folkevalgte, før de blev medlem af Folketinget, og været kandidater ved indtil flere valg, inden de blev MF'er i 2019.

Alt i alt en ganske normal politisk baggrund, hvor de i en årrække har arbejdet på at blive fuldtidspolitikere, og hvor de, som man gør som professionel politiker, har fået løn for det undervejs.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at den borgerlige opposition kan true regeringen ved næste valg.

Man er langt bagefter i målingerne, og de fem borgerlige partiers fokus er i dag mere på at overleve – og ikke mindst på intern borgerlig stemmemaksimering – end på at præsentere et reelt og troværdigt alternativ til S-regeringen.

At være uden indflydelse til at ændre noget i samfundet er en optimal situation for et parti som Nye Borgerlige, der har slået sig op på at være et parti som "siger tingene, som de er".

Blå bog

Benny Damsgaard er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og fhv. direktør, Public Affairs, Geelmuyden Kiese, fhv. kommunikationschef, Konservative, fhv. KU-formand.

Den manglende indflydelse giver dem mulighed for at præsentere deres politik uden at skulle spekulere på, at billedet risikerer at blive ødelagt af kompromisser og ansvar.

Op til sidste valg slog Nye Borgerlige sig op på tre "ufravigelige krav" for at støtte en borgerlig regering: Et totalt asylstop, et krav om, at udlændinge skal forsørge sig selv, og endelig, at kriminelle udlændige skal udvises efter første dom.

Efter valget er det blevet lidt mere uklart, hvor "ufravigelige" kravene egentlig er, men de står fortsat centralt på partiets hjemmeside som "3 ufravigelige krav" og bliver stadig brugt flittigt i partiets kommunikation.

Uanset at partiet eventuelt har slækket lidt på kravene for at støtte en borgerlig regering, så ændrer det ikke på, at de tre krav ikke ville kunne gennemføres, uden at Danmark som minimum melder sig ud af den internationale flygtningekonvention.

Noget, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2019-valgkampen konsekvent nægtede, og som kun ét andet parti i blokken, Dansk Folkeparti, bakker op.  

Et andet emne, som Nye Borgerlige lægger stor vægt på er, at Islam "ingen indflydelse skal have i samfundet". Det er lidt uklart, hvilken "indflydelse" islam har i Danmark i dag, men hvis vi tager de konkrete forslag, så skriver partiet for eksempel, at der fremover ikke skal ske "anerkendelse af muslimske trossamfund".

Dette forslag, som ikke indeholder nogen former for undtagelser, vil som minimum være i modstrid med straffelovens diskriminationsparagraf, som ikke tillader, at man diskriminerer bestemte religioner, og måske også grundlovens regler om trosfrihed, da det vil stille islam markant dårligere end andre ikke-kristne religioner som for eksempel jødedommen. Alt i alt vil et sådant forslag ikke være noget, som hverken Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Liberal Alliance ville kunne bakke op.

At forestille sig at, at Danmark skulle melde sig ud af internationale konventioner, eller at der skulle være borgerlig opbakning til at spare 81 milliarder kroner på statens budgetter, er langt uden for den politiske skive

Benny Damsgaard
Kommentarskribent

Et af de områder af Nye Borgerliges politik, der ikke har været så meget fokus på i pressen, er partiets økonomiske politik.

Finansministeriet offentliggjorde i starten af marts en gennemgang og konsekvensberegning af Nye Borgerliges skatte- og afgiftspolitik. Partiet går blandt andet ind for, at selskabsskatten skal afskaffes, at rente- og udbytteskat skal sænkes til 25 procent, og at personskat skal være under 40 procent. I alt vil det kræve offentlige besparelser på 81 milliarder kroner for at finansiere skattelettelserne, hvilket vil svare til cirka 65.000 færre offentligt ansatte.

Både Det Konservative Folkeparti og især Liberal Alliance vil være til at tale med om flere af Nye Borgerliges skatteforslag. Men at forestille sig, at Dansk Folkeparti, som netop har lanceret sig selv som det "varme hjerte i det borgerlige Danmark", kan bakke op bag noget, der bare tilnærmelsesvis minder om dette, er urealistisk.

Alt i alt er store dele af Nye Borgerliges politik ikke i nærheden af at kunne samle opbakning blandt de andre borgerlige partier, samtidig med at Nye Borgerlige retorisk stadig forsøger at sælge deres politik som "ufravigelig".

På mange måder minder Nye Borgerlige om Liberal Alliance under Thorning-regeringen. Her lykkedes det Liberal Alliance at give sine vælgere indtrykket af, at hvis der bare kom et borgerligt flertal, hvor Liberal Alliance sad på de afgørende mandater, så ventede den liberalistiske revolution. Så ville både topskatten og registreringsafgiften på biler blive afskaffet.

Anders Samuelsen turnerede ligefrem i 2013 med et foredrag, hvor han talte om alt det, der ville ske inden for det første år, hvis bare Liberal Alliance fik de afgørende mandater. Så ville vi vende tilbage til tiden under VK, men bare med Liberal Alliance og ikke Dansk Folkeparti som det parti, der kunne stille krav og diktere udviklingen.

Blandt meget andet lovede Samuelsen, at væksten i det offentlige forbrug ville blive stoppet, topskatten afskaffet og indkomstskatten sænket til maksimalt 40 procent. Og alt sammen vel at mærke inden for det første år af en borgerlig regering.

Som vi ved i dag, så endte det spil ikke til Liberal Alliances fordel, da det borgerlige flertal kom i 2015.

Forudsætningen for, at du kan stille krav som støtteparti er, at de krav ikke strider mod love og regler, og at de ikke er for ekstreme for de andre partier. At de kort sagt er inden for den politiske skive.

At forestille sig at, at Danmark skulle melde sig ud af internationale konventioner, eller at der skulle være borgerlig opbakning til at spare 81 milliarder kroner på statens budgetter, er langt uden for den politiske skive.

Nye Borgerlige vil spille en rolle i det borgerlige Danmark, frem til at der igen kommer et borgerligt flertal. Medmindre partiet på det tidspunkt har skiftet politik, så de som minimum holder sig inden for internationale konventioner og dansk straffelovgivning, vil de implodere ligesom Liberal Alliance.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00