Mette Frederiksen
Jens StoltenbergMette Frederiksen mødes med Natos generalsekretær

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg kommer på officielt besøg i København 19. maj.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens Stoltenberg mødes med udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) til en diskussion af Natos reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, det kommende Nato-topmøde og Sverige og Finlands anmodning om Nato-medlemsskab.
"Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret. Det har Putin gjort klart med sin brutale krig i Ukraine. Jeg ser meget frem til at mødes med Natos generalsekretær og drøfte, hvordan vi også fremadrettet skal forholde os til Ruslands aggressive adfærd," siger statsminister Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.
"Og med Sverige og Finlands ønske om at blive medlemmer af Nato står vi foran et vigtigt og historisk Nato-topmøde i juni, hvor vi skal sikre, at Alliancen fortsat tilpasser sig den nye sikkerhedspolitiske virkelighed," tilføjer hun.
Natos generalsekretær skal desuden med statsministeren og forsvarsministeren på besøg på Nato-centeret for kvanteteknologi, som etableres på Niels Bohr Instituttet.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"















































