Om
Signe Munk
Karsten Hønge
Karina Lorentzen Dehnhardt
Signe Munk
Karsten HøngeKarsten Hønge stopper som SF's politiske ordfører

21. december 2022 kl. 10.25
SF har fordelt ordførerskaber mellem folketingsgruppens 15 mandater.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
”Vi har nu sat et hold, der skal gå kritisk og konstruktivt til SVM-regeringen. Vi har en stærk sammensætning af rutinerede kræfter og nysgerrige nyvalgte, der alle ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde,” udtaler gruppeformand Karina Lorentzen Dehnhardt.
I forbindelse med konstitueringen indtræder Karsten Hønge i Folketingets Præsidium. Han overlader derfor posten som politisk ordfører til Signe Munk, efter de to sammen har varetaget opgaven.
Partiformand Pia Olsen Dyhr er det eneste mandat, der ikke skal varetage et ordførerskab. De øvrige ordførerskaber fordeler sig således:
- Karina Lorentzen Dehnhardt bliver retsordfører og ordfører for landdistrikter delt med Theresa Berg Andersen
- Kirsten Normann Andersen bliver sundhedsordfører, epidemiordfører, ældreordfører og afbureaukratiseringsordfører
- Signe Munk bliver klimaordfører, energiordfører og forsyningsordfører
- Karsten Hønge bliver arbejdsmarkedsordfører, beskæftigelsesordfører, udenrigsordfører samt Grønland- og Færøerne-ordfører
- Anne Valentina Berthelsen bliver forsvarsordfører, ordfører for psykiatri, integrationsordfører og ordfører for indfødsret
- Astrid Carøe bliver arbejdsmiljøordfører, ordfører for ungdomsuddannelser, ligestillingsordfører og LGBTQ+-ordfører
- Jacob Mark bliver børne- og undervisningsordfører samt FGU-ordfører
- Carl Valentin bliver udlændingeordfører, miljø- og fødevareordfører, landbrugs-, fiskeri- og dyrevelfærdsordfører samt forbrugerordfører
- Charlotte Broman Mølbæk bliver handicapordfører, dagtilbuds- og inklusionsordfører, kulturordfører, medieordfører samt idrætsordfører
- Lisbeth Bech Nielsen bliver finansordfører, erhvervsordfører og IT-ordfører
- Marianne Bigum bliver naturordfører, ordfører for havmiljø og marine naturparker, ordfører for generationsforureninger, EU-ordfører samt udviklingsordfører og ordfører for global klimapolitik
- Sigurd Agersnap bliver boligordfører, skatteordfører og iværksætteriordfører
- Sofie Lippert bliver transportordfører samt uddannelses- og forskningsordfører
- Theresa Berg Andersen bliver socialordfører, ordfører for landdistrikter delt med Karina Lorentzen Dehnhardt, kommunalordfører og kirkeordfører
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu


































